- AF JONAS WITT HANSEN & JAKOB VILLADSEN, HØJSKOLEN FOR POLITIK 2006
Hvis Danmark virkelig vil gøre en indsats i ”Den ny grønne revolution”, skal vi også kigge på den lokale indsats for at fremme en bæredygtig udvikling. Vi kommer her med vores bud på, hvordan dette kan gøres. Med verdenskendte toppolitikere og skuespillere i spidsen er den grønne revolution allerede i gang rundt om i verden. Vi taler om den indsats, som Danmark burde stå i spidsen for. Og hvorfor er den ikke det? Fordi vi i Danmark tilsyneladende kan tale længe om visioner uden at skride til handling. Og fordi der er en mangel på politisk vilje til at lave at lave de nødvendige investeringer og give plads til, at borgerne kan bidrage til idéudviklingen.
Kritikken af regeringens indsats har hidtil været fokuseret på, at regeringen ikke yder den nødvendige støtte til udvikling af alternative energikilder. Der er dog også behov for at kigge på, hvordan vi på nationalt plan kan støtte og motivere lokalsamfundene med udviklingen af et bæredygtigt samfund. Det kan nemlig gøres meget bedre end i dag.
I dag siger lovgivningen, at kommunerne skal udarbejde en strategi for deres bidrag til en bæredygtig udvikling – den såkaldte strategi for lokal Agenda 21. Problemet er bare, at der ikke er særlig mange krav til denne strategi. Der er ingen krav om konkrete handlingsplaner, ingen krav om inddragelse af borgerne og ingen sikkerhed for, at en bæredygtighed udvikling når længere end til kommunalbestyrelsens udvalgsmøder.
Hvis vi vil genstarte Danmark på miljøområdet og få inddraget borgerne i den bæredygtige udvikling, er det nødvendigt at stille flere krav til kommunernes strategi for lokal Agenda 21. Det eneste krav på nuværende tidspunkt er, at kommunen skal opstille nogle mål for deres indsats på diverse områder, samt at strategien skal offentliggøres. Vi mener, at følgende andre krav også skal med: For det første skal strategien redegøre for den miljømæssige situation i kommunen. Dette kan bl.a. ske via et grønt regnskab, hvor kommunen konkret viser, hvordan situationen er. For det andet skal strategien også indeholde en handlingsplan for, hvordan man vil nå de mål, som man opstiller. Det er fint nok at have nogle mål, men det er lige så vigtigt, at man ved, hvordan man vil nå disse mål. Endelig skal der også være krav om, at strategien skal indeholde en evaluering af kommunens arbejde med lokal Agenda 21.
En anden vigtig mangel ved lovgivningen er, at der ikke er noget krav om, at processen skal foregå i dialog med borgerne. Dermed kan vi risikere, at arbejdet med udviklingen af et bæredygtigt samfund kun bliver noget for politikerne. Vi mener, at dette arbejde skal være et projekt, som alle borgere tager del i. Dermed sikrer vi, at alle tager et ansvar for, at strategien bliver fuldført. For at det kan lykkedes, er det nødvendigt, at borgerne bliver inddraget i arbejdet med udarbejdelsen af strategien, f.eks. gennem borgermøder, interviews, mv.
Der bør desuden stilles krav om en lokal Agenda 21-organisation i alle kommuner, som skal indebære et forum for bæredygtighed samt en koordinator. Hvis der ikke er en kontinuerlig organisation bag Agenda 21-indsatsen, er der en risiko for, at man glemmer de langsigtede mål. Desuden er der også behov for en organisation, som kan hjælpe alle de små initiativer i gang og sikre, at der sker en kontinuerlig indsats. Forumet for bæredygtighed skal bestå af repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, foreninger i kommunen, brugerbestyrelser, boligforeninger, mv. Det skal udvikle nye idéer til bæredygtighedsprojekter, sætte kampagner i gang, koordinere Agenda 21-indsatsen, mv. Der er dog også behov for, at kommunen ansætter en person til at hjælpe med arbejdet, sådan at arbejdet ikke kun er baseret på frivillig arbejdskraft.
Vi skal endvidere sikre os, at der på nationalt plan bliver sat penge af til bæredygtighedsprojekter. Disse penge skal både gå til de lokale Agenda 21-foraer samt til en national pulje til større projekter, der rækker ud over kommunegrænserne. Puljen skal gøre det lettere for projekter at komme i gang, samt vise borgerne at der er muligheder i et engagement. Puljen skal være af en anseelig størrelse, sådan at vi kan tillade os selv at tænke stort. Samsø blev Danmarks vedvarende energi ø – hvorfor ikke prøve med Fyn? I stedet for næsten usynlige miljøkampagner på biblioteker, hvorfor så ikke have en miljøbus der oplyser og motiverer kommunens borgere på torvet, på arbejdspladsen eller på den lokale villavej? Pointen er, at vi skal tillade os selv større tanker.
Der er selvfølgelig mange kommuner, som er nået langt i deres arbejde med lokal Agenda 21, og der er blevet lavet mange gode tiltag. Det får nogle til at mene, at det ikke er nødvendigt, at lovgivningen stiller flere krav, da mange kommuner af sig selv implementerer de fornødne ting i deres strategi. Samtidig peges der på, at man binder kommunerne for meget, hvis man stiller for mange krav. Men hvis vi virkelig vil have, at der bliver arbejdet seriøst med lokal Agenda 21 i alle kommuner, bliver vi nødt til at stille nogle flere krav. For ellers ender det bare med, at der nogle steder bliver lavet strategier, som kun indeholder flotte visioner uden, at der sættes konkret handling bag ordene. Den gode indsats, der i mange kommuner bliver gjort med lokal Agenda 21, skal udvides til alle kommuner.
Vi mener også, at det er nødvendigt at sikre en større gennemsigtighed med det offentliges projekter angående bæredygtighed. Det er samtidig vigtigt, at borgerne kender de miljømæssige konsekvenser ved det offentliges arbejde og projekter. Dette skal sikres ved at kræve et grønt regnskab, hvor bl.a. institutioner, skoler, mv. skal redegøre for deres miljøpåvirkning samt nye projekter. Regnskabet bør ligeledes indeholde en redegørelse i stil med virksomhedsledelsers grønne regnskab, hvor der gøres rede for aktiviteter, arbejdsmiljø og eventuelle afvigelser. Dette skal ikke gøres bare for et syns skyld, men fordi vi i langt højere grad må sikre, at vi tænker mere bevidst på bæredygtighed. Det er desuden vigtigt, at disse regnskaber bliver offentliggjort af hensyn til den demokratiske kontrol.
Vi er klar over, at det vil være en stor byrde i forhold til de offentlige institutioners daglige arbejde at opprioritere arbejdet med bæredygtig udvikling. Derfor skal der oprettes regionalt baserede konsulentgrupper, som kan vejlede og rådgive de enkelte institutioner om bæredygtighed. Dette gælder i alle faser - visionsfasen, handlingsfasen og evalueringsfasen – samt hjælp til grønt regnskab. Disse konsulentgrupper skal fungere i samarbejde med de lokale Agenda 21-organisationer.
Disse ideer er blot et skridt på vejen. Et skridt, der skal sikre fokus på vores miljøindsats. Vores indsats er gået i stå under den nuværende regering, og vi har allerede tabt meget. Vi er ikke længere trendsættere – ja, vi kan dårligt følge med den internationale udvikling. Det er vigtigt, at vi sender et signal til omverdenen: Vi er ikke gået på efterløn! Der er stadigvæk meget, som vi kan gøre i Danmark. Vi har et stort kendskab til en målrettet lokalforankret miljøindsats, og vi har tidligere vist vejen mht. vedvarende energi. Nu skal vi vise vejen til en udvidet folkelig indsats. En indsats hvor hele befolkningen er med til at udvikle politikken og komme med nye visionære ideer. Det er demokrati, når det er bedst.
Kronikken blev bragt i Frederiksborg Amts Avis sommeren 2006
Finansminister Lars Løkke Rasmussen går ud og advarer de offentlig ansatte om at kræve for meget i løn af hensyn til samfundsøkonomien. Men det er ikke deres ansvar, men derimod Lars Løkkes ansvar. Og her bør han prioritere lønstigninger og velfærdsinvesteringer frem for skattelettelser – men det gør han ikke – og statsministeren bakker ham op.
