Analyse
Den sidste uge har presset overfor Marianne Jelved været massiv. Kritikerne siger at, Jelved burde tage konsekvensen af ledelseskrisen og den manglende klarhed i den politiske linie, og forlade posten som de radikales leder. Men Jelved nyder, trods stigende utilfredshed, stadig flertallets opbakning internt i partiorganisationen – og det er med god grund. For selv om krisen om noget er hængt op på personen Marianne Jelved, så vil et lederskifte ikke være løsningen. Ny Alliances succes består i overvejende grad i, at partiet er en nyhed, og dermed frem for spændende og lokkende. Muligheden for at Radikale kunne overskygge nyheden og bringe R i front ved et ledelsesskifte kunne være en mulighed (også beskrevet i Politiken: http://mogensen.weblog.dk/2007/05/14/frisk-vand-i-kummerne-jelved-maa-gaa).
Men selv om R-krisen i høj grad er en Jelved-krise, så løser et lederskifte ikke problemet – tværtimod kan et ledelsesskifte være med til, at forstærke nyhedsfordelen for Ny Alliance. Derved vil en evt. ny leder af R stadig skulle kæmpe den samme kamp som Jelved, og derved vil partilederen allerede være hængt negativt op. Derfor er strategien med at fortsætte med Jelved som leder den korrekte. Jelved ofrer sig for partiet (og i tråd med sin stædighed), og tager kampen og tæskene for en kommende partileder, som så kan starte fra en frisk.
Men der er grænser for lang tid Jelved kan fortsætte. Som det ser ud, vil Radikale med stor sandsynlighed gå tilbage når stemmerne er talt op ved næste valg, og her vil det være naturligt at Jelved overlader tronen til en ny. Men hvis Jelved ikke de næste måneder formår at bremse den negative udvikling og skabe stabilitet (ikke nødvendigvis fremgang) ift. målinger før Ny Alliance, så kan skiftet være uundgåeligt allerede på sommergruppemødet efter sommerferien. Jelved oplever stor respekt i partiet – men grænserne nås efterhånden som R nærmer sig spærregrænsen.
tirsdag, maj 15, 2007
Ny Alliances skattepolitik er vanvittig!
Arbejderbevægelsens erhvervsråd har regnet på de umiddelbare udtalelser fra Ny Alliance omkring deres skattepolitik, som vil betyde at ingen skal betale mere end 40 % i skat. Udover at finansieringen ikke er på plads og de fremlagte forslag ikke virker realistiske (for hvis kommunerne kunne spare så mange milliarder, som Anders Samuelsen giver udtryk for, var det nok allerede sket). Men resultatet af sådan en skattereform vil betyde en ganske betydelig omfordeling, med de velhavende i som de allerstørste (ja nærmest eneste) vindere.
Konsekvensen heraf vil være ganske tydelig: de rigeste i samfundet vil få endnu en velstandsstigning, mens de mindre bemidledes (faktisk over halvdelen af befolkningen) velstandsstigning vil blive ædt op at nedskæringer i den offentlige sektor. Det er asocialt og det er uanstændigt. Det er ikke gavnligt for det danske velfærdssamfund, hvor princippet er, at de brede skuldre bærer det tungeste læs.
Læs AE’s beregning her:
http://www.aeraadet.dk/media/filebank/org/Nyalliance-jsj.pdf
Konsekvensen heraf vil være ganske tydelig: de rigeste i samfundet vil få endnu en velstandsstigning, mens de mindre bemidledes (faktisk over halvdelen af befolkningen) velstandsstigning vil blive ædt op at nedskæringer i den offentlige sektor. Det er asocialt og det er uanstændigt. Det er ikke gavnligt for det danske velfærdssamfund, hvor princippet er, at de brede skuldre bærer det tungeste læs.
Læs AE’s beregning her:
http://www.aeraadet.dk/media/filebank/org/Nyalliance-jsj.pdf
Ny Alliance gavner Socialdemokraterne
Analyse
Ny Alliance har skabt opbrud i dansk politik. Og til hvis fordel?
Umiddelbart ligner R den største taber, mens Konservative har fået styrke i budskabet om skattelettelser. Med Ny Alliances ønske om skattelettelser for 50 mia. er Bendtsen begyndt at presse Fogh. Og lige netop her ligger fordelen for Helle Thorning-Schmidt.
Det var ellers lykkedes for Anders Fogh de sidste måneder, at demontere Socialdemokraternes ”Velfærd frem for skattelettelser”-strategi. Han havde effektivt lukket debatten og sat de konservative på plads: Der er ikke plads til skattelettelser. Men nu er debatten åbnet, og det kan igen være med til at bringe Socialdemokraternes velfærdspolitik på dagsorden. NA og K har i hvert fald gjort sit.
Ny Alliance har skabt opbrud i dansk politik. Og til hvis fordel?
Umiddelbart ligner R den største taber, mens Konservative har fået styrke i budskabet om skattelettelser. Med Ny Alliances ønske om skattelettelser for 50 mia. er Bendtsen begyndt at presse Fogh. Og lige netop her ligger fordelen for Helle Thorning-Schmidt.
Det var ellers lykkedes for Anders Fogh de sidste måneder, at demontere Socialdemokraternes ”Velfærd frem for skattelettelser”-strategi. Han havde effektivt lukket debatten og sat de konservative på plads: Der er ikke plads til skattelettelser. Men nu er debatten åbnet, og det kan igen være med til at bringe Socialdemokraternes velfærdspolitik på dagsorden. NA og K har i hvert fald gjort sit.
Socialdemokraterne og kvalitetsrettigheder
Kvalitetsrettighederne skal være S svar på V’s skattestop
Når Socialdemokraterne kommer med deres udspil til en reform af den offentlige sektor, vil den indeholde de såkaldte kvalitetsrettigheder. Kort sagt; så skal borgerne vide hvad de har ret til, når det kommer det service fra den offentlige sektor. Men hvad er bevæggrundene bag dette forslag, udover at det er et godt valgløfte?
Hvis vi kort vender fokus mod udviklingsbistanden, så vil vi se at S er inspireret derfra. Her er man begyndt, at give pengene udenom statsapparatet og i stedet give pengene til græsrødderne. Samtidig prøver man, at styrke græsrøddernes kamp for deres rettigheder. Det skal ligge et pres på regeringen for, at opfylde borgernes rettigheder.
På samme måde skal kvalitetsrettighederne holde en evt. borgerlig regering fra, at skære på den offentlige service. Og det kan lade sig gøre fordi rettighederne vil en borgerlig regering ikke kunne fjerne, da disse naturligt vil have stor opbakning i vælgerskaren. På samme måde som skattestoppet har været det de sidste 5 år, med det resultat at S nu (for en kortere periode) har adopteret skattestoppet. Forskellen er dog, at kvalitetsrettighederne har længere holdbarhedsdato end skattestoppet.
Når Socialdemokraterne kommer med deres udspil til en reform af den offentlige sektor, vil den indeholde de såkaldte kvalitetsrettigheder. Kort sagt; så skal borgerne vide hvad de har ret til, når det kommer det service fra den offentlige sektor. Men hvad er bevæggrundene bag dette forslag, udover at det er et godt valgløfte?
Hvis vi kort vender fokus mod udviklingsbistanden, så vil vi se at S er inspireret derfra. Her er man begyndt, at give pengene udenom statsapparatet og i stedet give pengene til græsrødderne. Samtidig prøver man, at styrke græsrøddernes kamp for deres rettigheder. Det skal ligge et pres på regeringen for, at opfylde borgernes rettigheder.
På samme måde skal kvalitetsrettighederne holde en evt. borgerlig regering fra, at skære på den offentlige service. Og det kan lade sig gøre fordi rettighederne vil en borgerlig regering ikke kunne fjerne, da disse naturligt vil have stor opbakning i vælgerskaren. På samme måde som skattestoppet har været det de sidste 5 år, med det resultat at S nu (for en kortere periode) har adopteret skattestoppet. Forskellen er dog, at kvalitetsrettighederne har længere holdbarhedsdato end skattestoppet.
Selvfølgelig skal natarbejde give ekstra
I forbindelse med overenskomstforhandlingerne var det et ønske fra arbejdsgiverne at man skulle fjerne tillægget for natarbejde, således at der ikke er forskel på aflønningen af dag- og natarbejde. Til trods at det er en gammel nyhed, skal det ikke undlade mig for at kommentere den. Jeg har selv (delvist) natarbejde med avisdistribution, og har derfor, efter egen overbevisning, en indsigt i forholdene for natarbejde.
Det handler ikke bare om fleksibilitet og arbejdsgivernes konkurrenceevne.
Udover de tydelige helbredsmæssige konsekvenser der er ved natarbejde (hvilket især er tydeligt hos skifteholdsarbejdere), så kan lønmodtagerne dog ikke forvente den service som DI mener, at man skal levere. F.eks. har avisbude fri omkring kl. 6-7-stykker om morgenen. På det tidspunkt har butikkerne ikke åbne, og de der har, er tankstationer mm, hvor prisen også er derefter. At nat-arbejderne bare kan handle på andre tidspunkter, er selvfølgelig muligt. Men man stadig skal have sin søvn, og samtidig fungere i det almindelige familieliv, med eksempelvis børn i skole og venner med alm. dagarbejde, så er tidspresset delvist større. De to ting sammenlagt er, efter min overbevisning, rimelig grund for at have et betragteligt tillæg for natarbejde. Dertil knytter størstedelen af natarbejdet sig til lavere lønnet produktions- og servicejobs, og en fjernelse af tillægget vil have store konsekvenser for den enkeltes økonomi.
Det handler ikke bare om fleksibilitet og arbejdsgivernes konkurrenceevne.
Udover de tydelige helbredsmæssige konsekvenser der er ved natarbejde (hvilket især er tydeligt hos skifteholdsarbejdere), så kan lønmodtagerne dog ikke forvente den service som DI mener, at man skal levere. F.eks. har avisbude fri omkring kl. 6-7-stykker om morgenen. På det tidspunkt har butikkerne ikke åbne, og de der har, er tankstationer mm, hvor prisen også er derefter. At nat-arbejderne bare kan handle på andre tidspunkter, er selvfølgelig muligt. Men man stadig skal have sin søvn, og samtidig fungere i det almindelige familieliv, med eksempelvis børn i skole og venner med alm. dagarbejde, så er tidspresset delvist større. De to ting sammenlagt er, efter min overbevisning, rimelig grund for at have et betragteligt tillæg for natarbejde. Dertil knytter størstedelen af natarbejdet sig til lavere lønnet produktions- og servicejobs, og en fjernelse af tillægget vil have store konsekvenser for den enkeltes økonomi.
søndag, maj 13, 2007
Velkommen til jonaswitthansen.dk
Hej
På denne side kan du læse mere om mig og min politik.
Jeg er socialdemokrat fordi jeg tror på frihed for alle, uanset indkomst.
Jeg er desuden formand for DSU i Hillerød.
På siden vil du kunne læse mere om mine holdninger til politiske spørgsmål, samt læse forskellige analyser som jeg vil fabrikere løbende.
God læselyst
Jonas
På denne side kan du læse mere om mig og min politik.
Jeg er socialdemokrat fordi jeg tror på frihed for alle, uanset indkomst.
Jeg er desuden formand for DSU i Hillerød.
På siden vil du kunne læse mere om mine holdninger til politiske spørgsmål, samt læse forskellige analyser som jeg vil fabrikere løbende.
God læselyst
Jonas
Kronik: Den ny grønne revolution er i gang – og Danmark sover
- AF JONAS WITT HANSEN & JAKOB VILLADSEN, HØJSKOLEN FOR POLITIK 2006
Hvis Danmark virkelig vil gøre en indsats i ”Den ny grønne revolution”, skal vi også kigge på den lokale indsats for at fremme en bæredygtig udvikling. Vi kommer her med vores bud på, hvordan dette kan gøres.
Med verdenskendte toppolitikere og skuespillere i spidsen er den grønne revolution allerede i gang rundt om i verden. Vi taler om den indsats, som Danmark burde stå i spidsen for. Og hvorfor er den ikke det? Fordi vi i Danmark tilsyneladende kan tale længe om visioner uden at skride til handling. Og fordi der er en mangel på politisk vilje til at lave at lave de nødvendige investeringer og give plads til, at borgerne kan bidrage til idéudviklingen.
Kritikken af regeringens indsats har hidtil været fokuseret på, at regeringen ikke yder den nødvendige støtte til udvikling af alternative energikilder. Der er dog også behov for at kigge på, hvordan vi på nationalt plan kan støtte og motivere lokalsamfundene med udviklingen af et bæredygtigt samfund. Det kan nemlig gøres meget bedre end i dag.
I dag siger lovgivningen, at kommunerne skal udarbejde en strategi for deres bidrag til en bæredygtig udvikling – den såkaldte strategi for lokal Agenda 21. Problemet er bare, at der ikke er særlig mange krav til denne strategi. Der er ingen krav om konkrete handlingsplaner, ingen krav om inddragelse af borgerne og ingen sikkerhed for, at en bæredygtighed udvikling når længere end til kommunalbestyrelsens udvalgsmøder.
Hvis vi vil genstarte Danmark på miljøområdet og få inddraget borgerne i den bæredygtige udvikling, er det nødvendigt at stille flere krav til kommunernes strategi for lokal Agenda 21. Det eneste krav på nuværende tidspunkt er, at kommunen skal opstille nogle mål for deres indsats på diverse områder, samt at strategien skal offentliggøres. Vi mener, at følgende andre krav også skal med: For det første skal strategien redegøre for den miljømæssige situation i kommunen. Dette kan bl.a. ske via et grønt regnskab, hvor kommunen konkret viser, hvordan situationen er. For det andet skal strategien også indeholde en handlingsplan for, hvordan man vil nå de mål, som man opstiller. Det er fint nok at have nogle mål, men det er lige så vigtigt, at man ved, hvordan man vil nå disse mål. Endelig skal der også være krav om, at strategien skal indeholde en evaluering af kommunens arbejde med lokal Agenda 21.
En anden vigtig mangel ved lovgivningen er, at der ikke er noget krav om, at processen skal foregå i dialog med borgerne. Dermed kan vi risikere, at arbejdet med udviklingen af et bæredygtigt samfund kun bliver noget for politikerne. Vi mener, at dette arbejde skal være et projekt, som alle borgere tager del i. Dermed sikrer vi, at alle tager et ansvar for, at strategien bliver fuldført. For at det kan lykkedes, er det nødvendigt, at borgerne bliver inddraget i arbejdet med udarbejdelsen af strategien, f.eks. gennem borgermøder, interviews, mv.
Der bør desuden stilles krav om en lokal Agenda 21-organisation i alle kommuner, som skal indebære et forum for bæredygtighed samt en koordinator. Hvis der ikke er en kontinuerlig organisation bag Agenda 21-indsatsen, er der en risiko for, at man glemmer de langsigtede mål. Desuden er der også behov for en organisation, som kan hjælpe alle de små initiativer i gang og sikre, at der sker en kontinuerlig indsats. Forumet for bæredygtighed skal bestå af repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, foreninger i kommunen, brugerbestyrelser, boligforeninger, mv. Det skal udvikle nye idéer til bæredygtighedsprojekter, sætte kampagner i gang, koordinere Agenda 21-indsatsen, mv. Der er dog også behov for, at kommunen ansætter en person til at hjælpe med arbejdet, sådan at arbejdet ikke kun er baseret på frivillig arbejdskraft.
Vi skal endvidere sikre os, at der på nationalt plan bliver sat penge af til bæredygtighedsprojekter. Disse penge skal både gå til de lokale Agenda 21-foraer samt til en national pulje til større projekter, der rækker ud over kommunegrænserne. Puljen skal gøre det lettere for projekter at komme i gang, samt vise borgerne at der er muligheder i et engagement. Puljen skal være af en anseelig størrelse, sådan at vi kan tillade os selv at tænke stort. Samsø blev Danmarks vedvarende energi ø – hvorfor ikke prøve med Fyn? I stedet for næsten usynlige miljøkampagner på biblioteker, hvorfor så ikke have en miljøbus der oplyser og motiverer kommunens borgere på torvet, på arbejdspladsen eller på den lokale villavej? Pointen er, at vi skal tillade os selv større tanker.
Der er selvfølgelig mange kommuner, som er nået langt i deres arbejde med lokal Agenda 21, og der er blevet lavet mange gode tiltag. Det får nogle til at mene, at det ikke er nødvendigt, at lovgivningen stiller flere krav, da mange kommuner af sig selv implementerer de fornødne ting i deres strategi. Samtidig peges der på, at man binder kommunerne for meget, hvis man stiller for mange krav. Men hvis vi virkelig vil have, at der bliver arbejdet seriøst med lokal Agenda 21 i alle kommuner, bliver vi nødt til at stille nogle flere krav. For ellers ender det bare med, at der nogle steder bliver lavet strategier, som kun indeholder flotte visioner uden, at der sættes konkret handling bag ordene. Den gode indsats, der i mange kommuner bliver gjort med lokal Agenda 21, skal udvides til alle kommuner.
Vi mener også, at det er nødvendigt at sikre en større gennemsigtighed med det offentliges projekter angående bæredygtighed. Det er samtidig vigtigt, at borgerne kender de miljømæssige konsekvenser ved det offentliges arbejde og projekter. Dette skal sikres ved at kræve et grønt regnskab, hvor bl.a. institutioner, skoler, mv. skal redegøre for deres miljøpåvirkning samt nye projekter. Regnskabet bør ligeledes indeholde en redegørelse i stil med virksomhedsledelsers grønne regnskab, hvor der gøres rede for aktiviteter, arbejdsmiljø og eventuelle afvigelser. Dette skal ikke gøres bare for et syns skyld, men fordi vi i langt højere grad må sikre, at vi tænker mere bevidst på bæredygtighed. Det er desuden vigtigt, at disse regnskaber bliver offentliggjort af hensyn til den demokratiske kontrol.
Vi er klar over, at det vil være en stor byrde i forhold til de offentlige institutioners daglige arbejde at opprioritere arbejdet med bæredygtig udvikling. Derfor skal der oprettes regionalt baserede konsulentgrupper, som kan vejlede og rådgive de enkelte institutioner om bæredygtighed. Dette gælder i alle faser - visionsfasen, handlingsfasen og evalueringsfasen – samt hjælp til grønt regnskab. Disse konsulentgrupper skal fungere i samarbejde med de lokale Agenda 21-organisationer.
Disse ideer er blot et skridt på vejen. Et skridt, der skal sikre fokus på vores miljøindsats. Vores indsats er gået i stå under den nuværende regering, og vi har allerede tabt meget. Vi er ikke længere trendsættere – ja, vi kan dårligt følge med den internationale udvikling. Det er vigtigt, at vi sender et signal til omverdenen: Vi er ikke gået på efterløn! Der er stadigvæk meget, som vi kan gøre i Danmark. Vi har et stort kendskab til en målrettet lokalforankret miljøindsats, og vi har tidligere vist vejen mht. vedvarende energi. Nu skal vi vise vejen til en udvidet folkelig indsats. En indsats hvor hele befolkningen er med til at udvikle politikken og komme med nye visionære ideer. Det er demokrati, når det er bedst.
Kronikken blev bragt i Frederiksborg Amts Avis sommeren 2006
Hvis Danmark virkelig vil gøre en indsats i ”Den ny grønne revolution”, skal vi også kigge på den lokale indsats for at fremme en bæredygtig udvikling. Vi kommer her med vores bud på, hvordan dette kan gøres.
Med verdenskendte toppolitikere og skuespillere i spidsen er den grønne revolution allerede i gang rundt om i verden. Vi taler om den indsats, som Danmark burde stå i spidsen for. Og hvorfor er den ikke det? Fordi vi i Danmark tilsyneladende kan tale længe om visioner uden at skride til handling. Og fordi der er en mangel på politisk vilje til at lave at lave de nødvendige investeringer og give plads til, at borgerne kan bidrage til idéudviklingen.
Kritikken af regeringens indsats har hidtil været fokuseret på, at regeringen ikke yder den nødvendige støtte til udvikling af alternative energikilder. Der er dog også behov for at kigge på, hvordan vi på nationalt plan kan støtte og motivere lokalsamfundene med udviklingen af et bæredygtigt samfund. Det kan nemlig gøres meget bedre end i dag.
I dag siger lovgivningen, at kommunerne skal udarbejde en strategi for deres bidrag til en bæredygtig udvikling – den såkaldte strategi for lokal Agenda 21. Problemet er bare, at der ikke er særlig mange krav til denne strategi. Der er ingen krav om konkrete handlingsplaner, ingen krav om inddragelse af borgerne og ingen sikkerhed for, at en bæredygtighed udvikling når længere end til kommunalbestyrelsens udvalgsmøder.
Hvis vi vil genstarte Danmark på miljøområdet og få inddraget borgerne i den bæredygtige udvikling, er det nødvendigt at stille flere krav til kommunernes strategi for lokal Agenda 21. Det eneste krav på nuværende tidspunkt er, at kommunen skal opstille nogle mål for deres indsats på diverse områder, samt at strategien skal offentliggøres. Vi mener, at følgende andre krav også skal med: For det første skal strategien redegøre for den miljømæssige situation i kommunen. Dette kan bl.a. ske via et grønt regnskab, hvor kommunen konkret viser, hvordan situationen er. For det andet skal strategien også indeholde en handlingsplan for, hvordan man vil nå de mål, som man opstiller. Det er fint nok at have nogle mål, men det er lige så vigtigt, at man ved, hvordan man vil nå disse mål. Endelig skal der også være krav om, at strategien skal indeholde en evaluering af kommunens arbejde med lokal Agenda 21.
En anden vigtig mangel ved lovgivningen er, at der ikke er noget krav om, at processen skal foregå i dialog med borgerne. Dermed kan vi risikere, at arbejdet med udviklingen af et bæredygtigt samfund kun bliver noget for politikerne. Vi mener, at dette arbejde skal være et projekt, som alle borgere tager del i. Dermed sikrer vi, at alle tager et ansvar for, at strategien bliver fuldført. For at det kan lykkedes, er det nødvendigt, at borgerne bliver inddraget i arbejdet med udarbejdelsen af strategien, f.eks. gennem borgermøder, interviews, mv.
Der bør desuden stilles krav om en lokal Agenda 21-organisation i alle kommuner, som skal indebære et forum for bæredygtighed samt en koordinator. Hvis der ikke er en kontinuerlig organisation bag Agenda 21-indsatsen, er der en risiko for, at man glemmer de langsigtede mål. Desuden er der også behov for en organisation, som kan hjælpe alle de små initiativer i gang og sikre, at der sker en kontinuerlig indsats. Forumet for bæredygtighed skal bestå af repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, foreninger i kommunen, brugerbestyrelser, boligforeninger, mv. Det skal udvikle nye idéer til bæredygtighedsprojekter, sætte kampagner i gang, koordinere Agenda 21-indsatsen, mv. Der er dog også behov for, at kommunen ansætter en person til at hjælpe med arbejdet, sådan at arbejdet ikke kun er baseret på frivillig arbejdskraft.
Vi skal endvidere sikre os, at der på nationalt plan bliver sat penge af til bæredygtighedsprojekter. Disse penge skal både gå til de lokale Agenda 21-foraer samt til en national pulje til større projekter, der rækker ud over kommunegrænserne. Puljen skal gøre det lettere for projekter at komme i gang, samt vise borgerne at der er muligheder i et engagement. Puljen skal være af en anseelig størrelse, sådan at vi kan tillade os selv at tænke stort. Samsø blev Danmarks vedvarende energi ø – hvorfor ikke prøve med Fyn? I stedet for næsten usynlige miljøkampagner på biblioteker, hvorfor så ikke have en miljøbus der oplyser og motiverer kommunens borgere på torvet, på arbejdspladsen eller på den lokale villavej? Pointen er, at vi skal tillade os selv større tanker.
Der er selvfølgelig mange kommuner, som er nået langt i deres arbejde med lokal Agenda 21, og der er blevet lavet mange gode tiltag. Det får nogle til at mene, at det ikke er nødvendigt, at lovgivningen stiller flere krav, da mange kommuner af sig selv implementerer de fornødne ting i deres strategi. Samtidig peges der på, at man binder kommunerne for meget, hvis man stiller for mange krav. Men hvis vi virkelig vil have, at der bliver arbejdet seriøst med lokal Agenda 21 i alle kommuner, bliver vi nødt til at stille nogle flere krav. For ellers ender det bare med, at der nogle steder bliver lavet strategier, som kun indeholder flotte visioner uden, at der sættes konkret handling bag ordene. Den gode indsats, der i mange kommuner bliver gjort med lokal Agenda 21, skal udvides til alle kommuner.
Vi mener også, at det er nødvendigt at sikre en større gennemsigtighed med det offentliges projekter angående bæredygtighed. Det er samtidig vigtigt, at borgerne kender de miljømæssige konsekvenser ved det offentliges arbejde og projekter. Dette skal sikres ved at kræve et grønt regnskab, hvor bl.a. institutioner, skoler, mv. skal redegøre for deres miljøpåvirkning samt nye projekter. Regnskabet bør ligeledes indeholde en redegørelse i stil med virksomhedsledelsers grønne regnskab, hvor der gøres rede for aktiviteter, arbejdsmiljø og eventuelle afvigelser. Dette skal ikke gøres bare for et syns skyld, men fordi vi i langt højere grad må sikre, at vi tænker mere bevidst på bæredygtighed. Det er desuden vigtigt, at disse regnskaber bliver offentliggjort af hensyn til den demokratiske kontrol.
Vi er klar over, at det vil være en stor byrde i forhold til de offentlige institutioners daglige arbejde at opprioritere arbejdet med bæredygtig udvikling. Derfor skal der oprettes regionalt baserede konsulentgrupper, som kan vejlede og rådgive de enkelte institutioner om bæredygtighed. Dette gælder i alle faser - visionsfasen, handlingsfasen og evalueringsfasen – samt hjælp til grønt regnskab. Disse konsulentgrupper skal fungere i samarbejde med de lokale Agenda 21-organisationer.
Disse ideer er blot et skridt på vejen. Et skridt, der skal sikre fokus på vores miljøindsats. Vores indsats er gået i stå under den nuværende regering, og vi har allerede tabt meget. Vi er ikke længere trendsættere – ja, vi kan dårligt følge med den internationale udvikling. Det er vigtigt, at vi sender et signal til omverdenen: Vi er ikke gået på efterløn! Der er stadigvæk meget, som vi kan gøre i Danmark. Vi har et stort kendskab til en målrettet lokalforankret miljøindsats, og vi har tidligere vist vejen mht. vedvarende energi. Nu skal vi vise vejen til en udvidet folkelig indsats. En indsats hvor hele befolkningen er med til at udvikle politikken og komme med nye visionære ideer. Det er demokrati, når det er bedst.
Kronikken blev bragt i Frederiksborg Amts Avis sommeren 2006
Abonner på:
Opslag (Atom)
