tirsdag, maj 15, 2007

Jelved skal stadig være R-leder - men ikke for lang tid

Analyse

Den sidste uge har presset overfor Marianne Jelved været massiv. Kritikerne siger at, Jelved burde tage konsekvensen af ledelseskrisen og den manglende klarhed i den politiske linie, og forlade posten som de radikales leder. Men Jelved nyder, trods stigende utilfredshed, stadig flertallets opbakning internt i partiorganisationen – og det er med god grund. For selv om krisen om noget er hængt op på personen Marianne Jelved, så vil et lederskifte ikke være løsningen. Ny Alliances succes består i overvejende grad i, at partiet er en nyhed, og dermed frem for spændende og lokkende. Muligheden for at Radikale kunne overskygge nyheden og bringe R i front ved et ledelsesskifte kunne være en mulighed (også beskrevet i Politiken: http://mogensen.weblog.dk/2007/05/14/frisk-vand-i-kummerne-jelved-maa-gaa).

Men selv om R-krisen i høj grad er en Jelved-krise, så løser et lederskifte ikke problemet – tværtimod kan et ledelsesskifte være med til, at forstærke nyhedsfordelen for Ny Alliance. Derved vil en evt. ny leder af R stadig skulle kæmpe den samme kamp som Jelved, og derved vil partilederen allerede være hængt negativt op. Derfor er strategien med at fortsætte med Jelved som leder den korrekte. Jelved ofrer sig for partiet (og i tråd med sin stædighed), og tager kampen og tæskene for en kommende partileder, som så kan starte fra en frisk.

Men der er grænser for lang tid Jelved kan fortsætte. Som det ser ud, vil Radikale med stor sandsynlighed gå tilbage når stemmerne er talt op ved næste valg, og her vil det være naturligt at Jelved overlader tronen til en ny. Men hvis Jelved ikke de næste måneder formår at bremse den negative udvikling og skabe stabilitet (ikke nødvendigvis fremgang) ift. målinger før Ny Alliance, så kan skiftet være uundgåeligt allerede på sommergruppemødet efter sommerferien. Jelved oplever stor respekt i partiet – men grænserne nås efterhånden som R nærmer sig spærregrænsen.

Ingen kommentarer: