I forbindelse med overenskomstforhandlingerne var det et ønske fra arbejdsgiverne at man skulle fjerne tillægget for natarbejde, således at der ikke er forskel på aflønningen af dag- og natarbejde. Til trods at det er en gammel nyhed, skal det ikke undlade mig for at kommentere den. Jeg har selv (delvist) natarbejde med avisdistribution, og har derfor, efter egen overbevisning, en indsigt i forholdene for natarbejde.
Det handler ikke bare om fleksibilitet og arbejdsgivernes konkurrenceevne.
Udover de tydelige helbredsmæssige konsekvenser der er ved natarbejde (hvilket især er tydeligt hos skifteholdsarbejdere), så kan lønmodtagerne dog ikke forvente den service som DI mener, at man skal levere. F.eks. har avisbude fri omkring kl. 6-7-stykker om morgenen. På det tidspunkt har butikkerne ikke åbne, og de der har, er tankstationer mm, hvor prisen også er derefter. At nat-arbejderne bare kan handle på andre tidspunkter, er selvfølgelig muligt. Men man stadig skal have sin søvn, og samtidig fungere i det almindelige familieliv, med eksempelvis børn i skole og venner med alm. dagarbejde, så er tidspresset delvist større. De to ting sammenlagt er, efter min overbevisning, rimelig grund for at have et betragteligt tillæg for natarbejde. Dertil knytter størstedelen af natarbejdet sig til lavere lønnet produktions- og servicejobs, og en fjernelse af tillægget vil have store konsekvenser for den enkeltes økonomi.
tirsdag, maj 15, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)



Ingen kommentarer:
Send en kommentar