Gennem de seneste måneder har vi fra regeringen hørt store ord om de fremtidige initiativer på klimaområdet. Statsministeren taler om, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler som olie og kul. Samtidig skal der satses yderligere på vedvarende energi. Store ord – men de er desværre uden indhold. De har de seneste uger med stor tydelighed vist. Regeringens oplæg til en ny energiplan indeholder ingen nævneværdig udbygning af vindmøller, regeringen vil tillade mere afbrænding af kul på kraftværker, samtidig er indsatsen for at gøre vindmølleenergi mere konkurrencedygtig ikke optimal. Det er ganske enkelt ikke godt nok!
Siden regeringen kom til i 2001 er der aflyst vindmølleparker, skåret ned i miljøministeriet og opsættelsen af nye møller er minimale. Det er en vigtig pointe at have med. For indsatsen overfor global opvarmning og klimaændringer skal optrappes nu – vi kan ikke vente.
Allerede nu fortæller eksperter, at det vil blive svært at leve op til de mest realistiske scenarier i FN-rapporterne. Konsekvensen bliver i sidste ende en større temperaturstigning, med tilhørende højere vandstandsstigninger, flere klimaflygtninge, dårligere økonomi og dårligere miljøkvalitet.
Derfor skal vi handle nu. Vi skal satse i vedvarende energi, samtidig med der forskes i bedre teknologi. Det er vigtigt, at begge dele gøres sideløbende, ellers opnår vi ikke den ønskede effekt fordi mange af klimaændringerne er irreversible. Samtidig må sikre, at der er plads til at udvide andelen af vedvarende energi; vindmøller som biobrændsel. Det skal sikres, at det kan betale sig at investere i vindmøller. Prisen skal gøres mere konkurrencedygtig, ligesom der skal gøres plads til flere demonstrationspladser. Samtidig skal der sættes penge af til en forstærket forskning, således at vi kan bevare vores omdømme som et fremgangsland på miljøområdet. Vi har midlerne og teknologien – vi mangler kun viljen.
lørdag, juni 23, 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)



Ingen kommentarer:
Send en kommentar