I dag melder DF's Mogens Camre, at han ikke ønsker at indtage den plads han har vundet i Folketinget. Dansk Folkeparti's formand Pia Kjærsgaard bakker op. Men Pia Kjærsgaard har lavet en kovending.Da Ny Alliances Folketingskandidat Lars Kolind udtalte til jp.dk, at han var klar til at droppe sit sæde i Folketinget hvis det var for håbløst, var Pia Kjærsgaard meget kritisk:
»Det er jo fuldstændig useriøst. De har ikke fattet, hvad folkestyrets idé er. Det er meget pinligt, og det er snyd og bedrag,« siger hun og fortsætter:
»De tanker skal man jo have gjort sig, inden man siger ja til at opstille. Det er ikke venstrehåndsarbejde. De gør grin med vælgerne.«.
www.jp.dk den 28.10-07
Der er en tydelig sammenhæng mellem de to sager, men sådan kan tingene jo ændre sig, når det er egne folk der står for skud.
Man kan også vælge at tage Camres forklaring for gode vare; at han vil fortsætte sit arbejde i EU-parlamentet. Bare et godt råd: Tænk lige over det før du gør grin med vælgerne.





