Venstre fejlprioriterer

Finansminister Lars Løkke Rasmussen går ud og advarer de offentlig ansatte om at kræve for meget i løn af hensyn til samfundsøkonomien. Men det er ikke deres ansvar, men derimod Lars Løkkes ansvar. Og her bør han prioritere lønstigninger og velfærdsinvesteringer frem for skattelettelser – men det gør han ikke – og statsministeren bakker ham op.

Må jeg hermed sende en anbefaling til Lars Løkke: Drop de usolidariske skattelettelser I vedtog før valget og gør plads til investeringer i velfærd – herunder et løft i lønningerne i den offentlige sektor. Skattelettelserne giver flere tusinde kroner til de mest velhavende, mens de lavtlønnede og pensionisterne intet får. Nu vil de lavtlønnede forståeligt gerne have del af fremgangen, og det skal kunne ses på lønseddelen. Men det passer ikke for Venstre, som nu prøver at fremstå som økonomisk ansvarlige, på lønmodtagerens bekostning. Men Venstre har haft alle muligheder for at undgå overophedning og økonomisk opbremsning, som nu åbenbart er tæt på.

Det er mig ganske uforståeligt, at vi har en regering, som konsekvent handler et halvt år for sent, og med åbenlyst forkerte prioriteringer. Vi traf desværre det forkerte valg d. 13. november.

DONG fejlprioriterer

DONG Energy vil bygge et nyt kulkraftværk i Tyskland. Helt unødvendigt – der er andre og bedre løsninger. Regeringen må reagere.

Der er en lang række grunde til at DONG’s byggeri i Tyskland er forkert prioriteret. For det første er det et kulkraftværk, og kul udleder ekstremt meget CO2 – i dette tilfælde 10 millioner tons om året – svarende til mere end 600.000 danskeres udledning. Derudover vælger man ikke at udnytte overskudsvarmen, hvilket (trods alt) har været med til at gøre de danske værker de mest energieffektive. For det tredje er der bedre løsningsmuligheder – det ligger ligefor at gøre som DONG selv gør i England, hvor de udbygger med vindkraft.

Det er samtidig klart at regeringen må reagere på dette. Ikke fordi staten skal blande sig i kommercielle virksomheders prioriteringer. Men fordi staten er hovedaktionær. Og som aktionær er det åbenlyst at man påvirker ledelsen, såfremt dens handlinger ikke stemmer overens med aktionærens målsætninger. Det være sig normalt ift. investeringer, udbygning, afkast osv. Men også med etiske og moralske spørgsmål, som bekæmpelsen af klimaforandringer også er.