EU forrest i klimakampen

Læserbrev i Frederiksborg Amts Avis

I en tid hvor konsekvenserne af den globale opvarmning bliver tydeligere, bliver kravene til løsninger og handlekraft større. Her spiller EU en central rolle i kampen for at nedsætte CO2- udslippet.

Af Jonas Witt Hansen, formand Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Hillerød og
Dan Jørgensen, MEP, Socialdemokraternes spidskandidat til Europa- Parlamentet i 2009

Selvom det kun er halvandet år siden, at FN's klimapanel offentliggjorde deres seneste rapport om konsekvenserne ved menneskes kabt global opvarmning, så er en stor mængde af dataene nærmest ubrugelige i dag.

Virkeligheden har overhalet selv eksperternes skræmmescenarier.

Derved stiger kravene til politikerne, ikke blot i Danmark, men i hele verden. Her spiller EU og Europarlamentet en central rolle, for klimaet ikke kender til landegrænser. Ligeledes er EU en stærk aktør i forbindelse med en ny klim aaftale i København i 2009. En progressiv aftale vil kun komme i hus, hvis EU går forrest.

Det centrale i denne udvikling er EU's 20- 20- 20 plan, som handler om, at CO2- udslippet skal sænkes med 20 % i 2020, og at der det samme år sammenlagt er minimum 20 % vedvarende energi i de 25 EU-lande.

Nye forudsætninger Vi vil med dette debatindlæg sætte en ny standard for hvordan man går til diskussionen omkring klima- og miljøpolitik.

Vi har ikke længere tid til at diskutere teorierne bag menneskeskabt global opvarmning. Vi ønsker, at vi fremover griber til klimapolitikken ud fra e n række værdier som afspejler sund fornuft og hvad videnskaben fortæller os.

1. Bæredygtighed kommer først.
I for lang tid har udviklingen været i strid med bæredygtighedsbegrebet.

For længe har det været kortsigtede økonomiske gevinster som har været diskursen i vores udvikling. Det skal det være slut med.
Ved bæredygtighed forstår vi, at menneskets udvikling ikke skader fremtidige generationers muligheder for at dække deres eget behov. Bæredygtighed er også at løse problemer og udfordringer i tide, og ikke når man står med vand til halsen. Det er på sigt en økonomisk billigere løsning, ligesom vores natur vil få gavn af det.

2. Det skal betale sig at være miljørigtig.
Det giver kun mening for den almindelige EU-borger at sænke hendes CO2- forbrug, hvis det kan betale sig for hende at gøre det. Derfor er det op til medlemslandene, at sikre en samfundsstruktur hvor vi belønner dem som agerer miljørigtigt. Der skal tænkes langt mere i incitamentsstrukt urer, bl. a. bør handlen med CO2- kvoter udvides til også at gælde luft- og skibsfart og vores afgiftssystem skal ændres, så miljøvenlige alternativer ikke sidestilles med miljøskadelige produkter.

3. Forureneren må betale.
Vi ser stærkt kritisk på, at det lykkedes store virksomheder at slippe for, at betale regningen for deres forurening.
Et centralt virkemiddel er en i ndførelse af en global og progressiv CO2- skat, som vil ramme dem med ekstraordinært højt forbrug. Dette er ikke blot rimeligt, men også et middel til at få virksomheder til at tænke i bæredygtige alternativer.

4. Forsigtighedsprincippet skal også gælde på klimaområdet.
For nyligt lykkedes det Europa- Parlamentet at forbyde 2000 af de farligste kemikalier som findes i vores mad, tøj, elektronik og legetøj. Ligeledes har man indført det såkaldte forsigtighedsprincip, som betyder, at virksomheder i dag skal bevise at deres produkter er ufarlige, modsat tidligere hvor man skulle bevise at produktet var far ligt, før det kunne forbydes. Dette forsigtighedsprincip skal videreføres til klimaområdet, hvor vi med udgangspunkt i at undgå den store klimakrise, må handle på de udfordringer vi står over for. Vi kan ikke risikere en situation, hvor klimaforandringerne går ud af kontrol og bliver selvforstærkende.

5. I-lande må gå forrest.
De gamle industrilande må gå forrest Størstedelen af verdens CO2- udledning kommer fra de gamle industrilande.

Det er dermed dem som bidrager mest til den menneskeskabte globale opvarmning, og derfor er det også disse lande ( herunder Danmark) som må gå forrest i kampen og påtage sig de største reduktionsmål. Vi ønsker ikke ukritisk, at se til når USA vil udvide sine olieboringer eller når den danske regering slipper med lavere reduktionsmål overfor EU. Skal vi løse klimakrisen, må vi være vores ansvar bevidst.

Disse værdier ser vi som centrale hvis vi skal have en kvalifi ceret debat om hvordan vi skal løse de store klimaudfordringer.

Samtidig ser vi disse værdier so m et afgørende skel mellem det borgerlige Europa med frit spil for dem som skader fællesskabet og et socialdemokratisk Europa, hvor solidaritet, bæredygtighed og fælles løsninger er i højsædet..

Debatindlæg: Anders Fogh er dobbeltmoralsk

Læserbrev i Frederiksborg Amts Avis
Af Jonas Witt Hansen, Formand for DSU Hillerød

På grund af finanskrisen har en række EU-lande meldt ud, at de vil nedsætte deres mål for CO2- besparelser.

Selvfølgelig gør finanskrisen ondt i øjeblikket, men klimakrisen vil gøre endnu mere ondt. Derfor skal vi undgå den.

Desværre er Anders Foghs forsvar for en ambitiøs klimaaftale til grin og dobbeltmoralsk. For det første er VK-regeringens plan uambitiøs, og deres troværdighed er dårlig. De sidste tre år er Danmarks CO2- udslip steget, og der bliver ikke opført nye vindmøller i Danmark, så det er værd at nævne. I stedet hører vi tomme hensigtserklæringer fra statsministeren.

Men selv disse ord er ikke flotte nok, hvis vi skal løse klimakrisen. Vi har brug for øjeblikkelig handling, og den skal være mere kraftfuld end det, som størstedelen af Folketingets partiet ( inklusiv Socialdemokraterne og SF) har forslået.

I Danmarks Socialdemokratiske Ungdom ( DSU) foreslår vi 100 % vedvarende energi i 2025. Det kan nås, hvis vi vil. Men det vil kræve en omhyggelig indsats på områder som kollektiv trafi k, flere elbiler, roadprising, højere CO2- afgifter bare for at nævne få ting. Når det kommer til at brug finanskrisen som undskyldning, så er Foghs forsvar dobbeltmoralsk.

Anders Fogh vil ikke have at de andre lande neddrosler deres ambitioner, men Fogh og Connie Hedegaard har selv prøvet at få Danmarks tal ned, så vi ikke skulle spare så meget. Det er dobbeltmoralsk, at anklage de andre for noget vi selv har praktiseret. Husk at klimaændringerne stadig er her, selvom vi har finanskrise..

Presseklip: DSU væltede regeringen

"Leg borgerlig for en dag - vælt velfærdssamfundet", var mottoet for DSU på Torvet tirsdag

Dyrere busbilletter, flere elever i klasserne, en forringelse af dagpengene og flere biler på vejene var blandt de brikker, som Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Hillerød brugte i et kæmpe spil Klodsmajor på Torvet tirsdag.

"Vi prøver at illustrere, at velfærdssamfundet ikke vælter, når man fjerner en lille brik, men når man har pillet tilstrækkeligt mange ud, så vælter det," forklarede byrådsmedlem Mikael Lemberg.

De røde, gule og blå klodser symboliserede velfærd, arbejdsmarkedet og de borgerlige mærkesager. Udover tårnbyggeriet kunne forbipasserende kaste bolde mod dåser med billederne af de borgerlige politikere - eller iføre sig en maske med Anders Foghs, Klaus Markussens eller Pia Kjærsgaards ansigt.

Flere medlemmer
Happeningen skete på dagen, hvor Folketinget slog dørene op efter sommerferien. I meningsmålingerne går Venstre tilbage og Socialdemokraterne frem, og DSU fik da også næsten fordoblet deres medlemstal på dagen.

"En del af kampagnen er, at vi går rundt med pjecer, og vi var også gymnasiet. Her fik vi 20 nye medlemmer, og her i Slotsgade fik vi fem. I forvejen er vi omkring 30 medlemmer, så det er næsten fordobling," fortalte den tilfredse formand Jonas Witt Hansen.

Link: http://hilleroed.lokalavisen.dk/article/20081008/ARTIKLER/86349868

Pilen peger på DSU

Læserbrev på Hillerød Postens hjemmeside:

http://www.hip.dk/article/20080825/LAESERBREVE/197294910/1257/laeserbreve

Af Jonas Witt Hansen, Formand DSU Hillerød
Den 22. august kunne Hillerød Posten på nettet berette, at 15-årige Pil Brigsted Samuelsen har været i praktik hos socialdemokraten Nick Hækkerup.

I Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) glæder vi os over, at unge deltager i den politiske proces med interesse for vores fælles samfund.I et stærkt demokrati har vi behov for, at de unge tager stilling, så derfor er det dejligt i disse år at opleve et stigende medlemstal i DSU.

Udover at de unge styrker den politiske argumentation giver en politisk ungdomsorganisation også de unge en masse nye venner og sjove oplevelser. Disse øgede sociale og faglige kompetencer er til stor hjælp senere i livet, både i uddannelser og i job.

I DSU kan vi varmt alle unge til at melde sig ind i et ungdomsparti - uanset hvor man så i øvrigt befinder sig på den politiske skala!

En klimaaftale haster - men vent til 2009

CO2-udslippet steg sidste år 3 %, hvoraf Kina stod for 2/3. Samtidig har Bush antydet, at en klimaaftale kan komme på plads allerede i hans præsidentperiode - dvs. i december 2008. Jeg troede ikke jeg skulle sige det, men jeg mener vi skal vente til København i 09.

Det skal vi fordi vi til den tid står med en ny amerikansk præsident, og jeg tror på at vi kan opnå en bedre aftale på det tidspunkt. Selvom en aftale haster, kan aftalen blive for dårlig og uambitiøs fordi der vil gå en rum tid før vi får en ny. Den eneste der taler imod en dårlig aftale nu er, at Bush på det tidspunkt ikke burde være fastlåst af valgkampsdonerer og lobbyister.

Men der er andre aktører end Bush og USA. Kina's udslip stiger og stiger, og intet tyder på det ændres, selvom Kina skulle overholde deres egne klima- og energimål, fordi de nedbringer deres CO2-udslip efter stigningen i deres BNP.

Vi må stille store krav til resten af verden, det er nu det gælder. Jo Kina, Indien og andre u-lande har ret til at opnå samme velstand som os - men de har ikke ret til at begå samme dumheder som Vesten. En ny vækstperiode kan sagtens være bygget på grøn vedvarende energi - det kræver en investering nu, som giver stort afkast på sigt. Simpelthen fordi vi undgår de store udgifter ved klimaforandringer. Men så skal vi altså også komme i gang, senest i 2009.

Udfordringerne er store, men handlemuligheden og viljen er større.

Regeringens uansvarlighed

Jeg har efterhånden sværere og sværere ved at blive overrasket når VK-regeringen sparer og skærer ned på udannelsesområdet - men VK fortsætter åbenbart. Denne gang "udskydes" næsten 1 milliard kroner til kvalitetsfonden væk fra 2009-budgettet.

I forbindelse med at regeringen (som de sidste) har fundet ud af at økonomien slet ikke er så god som det så ud under valgkampen, har man valgt at indbetale mindre til kvalitetsfonden som skal stå for renoveringen af nedslidte offentlige bygninger.

Dertil skal man ligge, at de 50 mia. kr.i forvejen kun er nok til at opretholde samme stigningstakst som i de seneste 25 år, samt at investeringerne i folkeskolen falder når man tager højde for den demografiske udvikling som betyder flere børn i skolerne.

Regeringen forklarer sig med at økonomien er forværret og at der ikke er håndværkere nok til at udføre arbejdet. Det er såment også rigtigt, men den situation vidste alle andre end lige regeringen at vi ville komme i.

Men V og K mente man kunne både puste og have mel i munden - få skattelettelser og mere velfærd. Desværre er det ikke tilfældet. Regeringens valgløfter har vist sig at være et bluffnummer, hvor man valgte skattelettelserne og droppede udbygningen af vores fælles velfærd.

Det er bl.a. den danske folkeskole der må betale for regeringens uansvarlighed overfor økonomien. En uansvarlighed som i sidste ende vil ramme det danske demokrati og skubbe yderligere til politikerleden.


Link: http://politiken.dk/politik/article514808.ece
Link: http://www.aeraadet.dk/media/filebank/org/AE_Offentlige-Investeringer_190508.pdf

Skrot de gamle biler ved at ændre bilafgifterne

I dagens udgave af MetroXpress kan man læse om problemerne med de gamle biler i byen som forurener op til 50 gange så meget som nye biler. Mit forslag er, at omlægge størstedelen registreringsafgiften til kilometerafgift.

I dag betaler man en forholdsvis stor sum penge ved erhvervelsen af en ny bil, og ganske lidt på forbrug. Ulempen er derfor at bilerne ikke bliver fornyet i tilstrækkelig og derfor er vi hele tiden bagud med miljøforbedringerne på transportområdet.

Vi bør istedet ændre en stor dele af registreringsafgiften til en kilometerafgift, så man betaler mindre for at købe bilen men mere for at køre i den. Udover at vi løser ovenstående problem, så vil trafikken også mindskes idet man vil undgå de små ture (til fx bageren) fordi det ikke længere kan betale sig.

Den nye kilometerafgift skal differencieres så den tager højde for hvor langt bilen kører på literen og hvor meget den udleder af bl.a. CO2 og andre gasser.

Ligeledes skal den tilbageværende del af registreringsafgiften også differencieres efter samme målestok.

Sidste del bør være at de 10 % mest forurenede biler bør indbetale til en klimafond, hvor pengene går til at sænke prisen på de 10 % mindst forurenede biler. Dermed vil der være incitament til ikke at producere de mest forurenede biler (da de skal sælges endnu dyrere), ligesom der vil være store fordele i at producere de mindst forurenede biler, da disse så kan sælges endnu billigere.

Klimapolitik kan sagtens føres fra Statsministeriet

På Jyllands-postens netavis (artiklen kan læses her) siger Venstres ordfører, at man ikke kan føre klimapolitik i statsministeriet. Jeg mener faktisk, at Danmarks bedste muligheder for at skabe en aftale er ved at gå forrest og vise vejen - og det skal gøres herhjemme.

Den bedste form for diplomati har altid været at gå forrest og vise vejen. Det skaber respekt overfor dem man skal forhandle med og det viser lederskab. På samme måde er det modsatte tilfældet når man ikke selv har styr på sin egen baghave. Og det har regeringen ikke i klimaspørgsmålet. Derfor er det ikke nok, at rejse verden rundt i håbet om at opnå et resultat på klimatopmødet i København 2009.

Der bliver nedlagt mere vindmølleenergi end der sættes op, og initiativerne fra regeringen er så små, at selv byer rundt om i verden gør mere end Danmark.

Det er på tide at Danmark går forrest i klimadebatten. Vi har brug for en ny begyndelse, hvor vi satser på vedvarende energi, energibesparelser og indretter et samfund hvor det kan betale sig at være miljørigtig.

Vi kan ikke nøjes med at købe kvoter for at overholde vores løfter, og vi kan ikke skabe nye veje for verden ved at slå hænderne overkors og reklamere for fortidens bedrifter. Simpelthen fordi det er dårligt lederskab.

Se her hvordan vi skal udøve klimadiplomatiet:

DSU Hillerød anbefaler Jonas Witt Hansen til DSU's Landsledelse

Med den nye struktur i DSU står vi med en god mulighed for, at skabe lokal forankring og udvikling af DSU’s organisation og politik.

DSU skal hele tiden se fremad og udvikle sig gennem samarbejde og visionære tanker. Derfor er det vigtigt, at vi vælger kompetente personer til DSU’s Landsledelse. DSU Hillerød anbefaler DSU Nordsjællands repræsentantskabsmøde, at vælge Jonas Witt Hansen til Landsledelsen.

Jonas har bevidst sine organisatoriske og politiske evner i Hillerød, hvor der især er sat fokus på ungdommen og på regeringens besparelser. Jonas har været med til at give DSU en rolle i mediebilledet.
Ligeledes har Jonas, uden at forsømme DSU Hillerød, fremlagt et visionært om gennemarbejdet klimaudspil. Det tror vi, at han kan udbygge i Landsledelsen.

Jonas har de sidste år også vist store organisatoriske evner som afdelingsformand, og derfor er vi sikre på, at Hillerød og resten af Nordsjælland bliver godt repræsenteret med ham i Landsledelsen.

Læserbrev: VU's politik - forkullet eller forsvundet

Bragt i Frederiksborg Amts Avis

I sidste uge var VU på gaden med deres forkullede pølsehappening på Torvet. I DSU Hillerød er vi glade for at VU endelig melder sig på banen. Der har ellers været stille om de unge liberalister i lang tid (har de mon været i udlandet med Anders Fogh eller på værtshus med Lars Løkke?). Desværre er det ikke meget VU bidrager til med brændte pølser. Tidligere har medierne haft svært ved at få kontakt med VU, og så sent som i sidste uge måtte VU melde fra til en debat på Helsinge Skole, hvor både DSU Hillerød og SFU Hillerød deltog.

VU bør tage ved lære af DSU Hillerød, som det seneste år har været ude med konkrete forslag og indholdsrige happenings. DSU er kommet med klare forslag om velfærdsforbedringer, ungdomstilbud til unge i Hillerød og en forbedring af integrationen gennem kulturguides, som skal sikre at indvandrere får en stærkere tilknytning til foreningslivet. Vi har gennem kampagner, demonstrationer og koncerter sat fokus på klima, regeringens nedskæringer og kampen mod racisme.

DSU Hillerød har måske også haft et forspring ved at have Mikael Lemberg i Hillerød Byråd, men derfor kan VU godt forsøge at mene noget engang imellem. Måske er forklaringen i virkeligheden at VU hellere vil brænde pølser på, end at komme med politiske forslag, fordi deres politik er lige så uappetitlig som et par forkullede pølser for den hårdt arbejdende dansker.

AF JONAS WITT HANSEN, FORMAND DSU HILLERØD

Kompromis: Fælles om Nordsjælland

Med oprettelsen af det nye distrikt Nordsjælland står DSU-afdelingerne for nye udfordringer. Udfordringer som man ikke må tage for let på eller undervurdere. Derfor er der brug for alle kræfter i arbejdet. Den seneste tid har budt på to formandskandidater i DSU Nordsjælland. Vi er begge er kvalificerede kandidater med gode bud på distriktet og afdelingerne arbejde, men ingen af os ser nogen grund til at tage kampvalg. Vi vil hellere finde et kompromis, hvor alle føler de bliver hørt, så vi kan starte samlet i Nordsjælland, og fortsætte det gode samarbejde vi i dag har i DSU Hillerød. Desuden er det vores overbevisning, at vi begge i samarbejde kan bidrage til et godt distrikt.

Kompromiset består i en fælles linje for udviklingen af distriktet og en vurdering af vores kompetencer og interesser, så distriktet kan udnytte de bedste kvalifikationer fra os. Derfor er Sofie stadig distriktsformandskandidat og Jonas er kandidat til landsledelsesposten.

Kernen i den fælles linje består i, at det er afdelingerne som er distriktets primære ressource og drivkraft. Det er gennem afdelingerne, der opstår aktivitet og den nære kontakt til medlemmerne foregår. Derfor bliver det distriktets primære opgave at hjælpe afdelingerne med aktiviteter, kampagner, rekruttering og langsigtet koordinering. Distriktet vil derudover bistå med fælles sociale og politikudviklende arrangementer på tværs af afdelingerne for at styrke fællesskabet og sikre en lokal forankring af DSU’s politiske arbejde. Alle opgaver skal udføres uden at dræne afdelingerne for aktive og aktivitet.

Vi glæder os meget til arbejdet i det kommende DSU Nordsjælland og håber på et godt samarbejde med jer alle.

Med venlig hilsen

Jonas Witt Hansen, afdelingsformand DSU Hillerød og kandidat til Landsledelsen
Sofie Rerup, næstformand DSU Hillerød og distriktsformandskandidat i DSU Nordsjælland.

Jonas TV

Jonas Witt Hansen om menneskeskabt og naturlig global opvarmning




Jonas Witt Hansen om klimaproblemets størrelse




Jonas Witt Hansen om prisen på klimaproblemerne



Jonas Witt Hansen om vigtigheden af at have svar på klimaet



Jonas Witt Hansen om klimaprincipper



Jonas Witt Hansen om atomkraft



Jonas Witt Hansen om Bjørn Lomborg



Jonas Witt Hansen om marked og kyoto-mekanismerne



Jonas Witt Hansen om at gå forrest som led i klimadiplomatiet

Mine mærkesager

Klimaudfordringen kræver handling nu

Klimaforandringerne ses allerede tydeligt, og vi må haste til handling. 100 % vedvarende energi i 2025. Sats effektivt på energibesparelser og lad den offentlige sektor gå forrest.


Giv kommunerne friheden tilbage - væk med ligegyldig kontrol og administration

Kommunerne lægges i strammere og strammere spændetrøje pga. regeringens politik. Den offentlige sektor rammes af stadig stigende kontrol og administrationsbyrden er høj - en sygeplejerske bruger op mod 20 % af deres tid på administration. Giv folk tillid til at udføre deres arbejde.

Folkets skole

Stadig flere og flere vælger folkeskolen fra fordi folkeskolen systematisk nedprioteres.
Vi må sætte skolen på dagsordenen. Sikre nutidige undervisningsmaterialer og lokaler som i det mindste bør overholder arbejdsmiljøloven.
Giv plads til differencieret undervisningsformer, og lad den enkelte elev komme i fokus.

Begå ikke samme fejl som regionen gjorde

Det centrale i min distriktskampagne er afdelingerne. Det er fordi det er igennem afdelingerne at vi skaber den nære aktivitet. Det er afdelingerne som de fleste af vores medlemmer møder først.

Igennem de sidste to år har vi haft en struktur med regioner. Det gav en masse fordele og ulemper, alt efter hvor i landet man holdt til. I DSU Region Hovedstaden har vi været heldige, idet at transportmulighederne faktisk har gjort regionen til en fordel. Men undervejs i forløbet blev den lokale aktivitet desværre nedprioriteret til fordel for aktiviteterne på ”Kredsen” i København. Det kunne sagtens løbe rundt uden problemer i dagligdagen, da aktiviteterne var velbesøgte pga. de mange medlemmer som bor meget tæt på. Desværre betød det at yderområderne blev nedprioriteret. Resultatet for Nordsjælland betød, at afdelingerne gik i dvale, og ressourcepersonerne flyttede til de sjove og store arrangementer i København.

Dette skal ikke ske igen. Derfor handler det nu om afdelingerne. Det er der igennem vi skal sikre aktivitet. Det er derfor vigtigt, at distrikterne bruger langt størstedelen af deres tid på, at få afdelingerne i gang igen. Derfor må det naturligvis også være sådan, at mængden af distriktsaktiviteter må være færre end det er tilfældet med regionen.

Vi skal fastlægge en linje, hvor aktiviteter udspringer af afdelingernes ønske, og ikke fra mere centralt hold. Hvis vi lader distriktet stå for de fleste aktiviteter for start, vil vi dræne afdelingerne for aktive (da det spændende vil foregå i distriktet), og vi vil have overflyttet regionskulturen til distriktet. Det kan godt være det kan løbe rundt i regionsregi, men Distrikt Nordsjælland har blot lige over 100 betalende medlemmer. Regionen har ca. 7 gange så mange! Vi skal have flere aktive, ikke aktive der laver mere.

Hvad der derimod skal være distriktets opgave, er at bistå afdelingerne med den hjælp de måtte ønske til, at få nye medlemmer, lave kampagne, arrangere aktiviteter og rekruttere. Ligeså er en af distriktets fornemmeste opgaver at koordinere alle disse ting. Så vidt muligt skal afdelingernes aktiviteter ikke ligge samtidig, ligesom der stadig må tages hensyn til store arrangementer i København (og omvendt).

Fremtidens værdier

Omdelt til 1. maj i HK-huset, Hillerød

Af Jonas Witt Hansen, Formand DSU Hillerød

Det diskuteres til stadighed om 1. maj har en berettigelse. Har begivenheden har overlevet sig selv i både form og budskab. Det mener jeg ikke. Gennem de seneste år har Genstart Danmark (DSU, SFU, SUF og LO Ungdom) reformeret oplevelsen for de titusinder af mennesker, som har tilbragt dagen i Fælledparken. I år er ingen undtagelse, med masser af musik og unge mennesker.

Budskaberne om frihed, lighed og solidaritet er værdier som må betegnes som tidløse. Og netop disse værdier er i dag under pres. Derfor har vi i dag, og de 364 dage andre dage i året, en stor opgave. Vores værdier har en betydning i forhold til de udfordringer vi står overfor i dag.

Frihed handler om at kunne vælge mellem en række værdige valgmuligheder, og lighed handler om at alle skal have lige muligheder for at kunne skabe netop det liv som de ønsker. Den borgerlige regering har satte disse værdier under pres. Kvaliteten i den offentlige service er stødt faldende. De såkaldte ”nye penge” spildes på stigende administration og nye kontrolinstanser. Valgmulighederne for borgerne er ikke længere værdige, medmindre du har pengepungen i orden. Ulighed i Danmark stiger.

Jeg er derfor glad for, at Socialdemokraterne langt om længe har meldt ud, at man vil fjerne fradraget på de private sygeforsikringer. Det kan ikke være rimeligt, at dele af samfundet kan komme forrest i køen på fællesskabets regning. Velfærdssamfundet har ikke råd til et A- og B-hold.

Et andet emne hvor frihed, lighed og solidaritet er vigtige at have med i bagagen, er omkring menneskeskabt global opvarmning og tilhørende klimaforandringer, primært forårsaget af den vestlige verden. For det rammer ulandene hårdest. Det skaber yderligere ulighed i verden og er med til at forværre knapheden på fødevarer.
Ligeledes er klimapolitik blevet sikkerhedspolitik. Gennem klimaforandringerne øges ressourceknapheden rundt omkring på jorden, hvilket har været medvirkende årsag til krige, som eksempelvis i Darfur. Og i den vestlige verden har man reelt fralagt os ansvaret. Man vil hellere diskutere procenter og statistik frem for at handle på udfordringen.

Det er et spørgsmål om moral. Kan vi efterlade sådan en verden til kommende generationer? NEJ!
Vi må sikre global bæredygtighed gennem en solidarisk indsats hvor vi i Danmark går forrest. Vi skal have 100 % vedvarende energi i 2025. Det er mit konkrete forslag i dag.

God 1. maj

En distriktsformand for afdelingerne

Strategi

2008 - Struktur

- Afdelingerne skal op og køre – fokus på udvikling og afholdelse af afdelingsaktiviteter
- Koordinering af skolestartskampagne
- Sommermøde
- Afholde intromøde
- Kommunikationsstrategi udarbejdes – FRIHED indarbejdes
- Transportnettet analyseres

2009 - Udvikling

- Udvikling og afholdelse af kampagner – skal give mindst 30 nye medlemmer
- Rekrutteringsstrategi udarbejdes
- Samarbejdsstrategi udarbejdes
- Afholde intromøder
- Sommerlejr i forbindelse med 100 året for unge socialdemokrater i Hillerød
- DSU’ere i byrådet
- Fokus på ungdommen ved kommunalvalgene

2010 - Storhed

- Distrikt Nordsjælland har 10-15 deltagende på hvert weekendkursus
- Afholde distriktsweekendkursus
- Fast samarbejde med arbejderbevægelsen
- Stærkt synlige på kongressen, både organisatorisk og politisk

Vision

Igennem de senere år, er de Nordsjællandske afdelinger været nede i bølgedal. Der har været for lidt aktivitet, for få aktive og endnu færre tilmeldte til landsdækkende og regionale arrangementer.

Vejen til en ny storhed for de nordsjællandske afdelinger går gennem lokal aktivitet. Afdelingerne er dem som er tættest på medlemmerne, og der den primære aktivitet bør foregå.
Samtidig må vi erkende at distriktsarrangementer bør holdes på et minimum de første år, da dette vil dræne afdelingerne for kræfter.

På sigt kan distriktet afholde politiske debatmøder, arrangere sommerlejre og offentlige events. Ligeledes bør Distrikt Nordsjælland indlede et stærkt samarbejde med resten af arbejderbevægelsen af åbenlyse årsager: Vi kan opnå større tilslutning til vores arrangementer, potentielt flere medlemmer, en stærkere stemme i den politiske debat og et bedre økonomisk fundament.

På sigt er det også oplagt at distriktet påtager sig en stærk rolle i den generelle politik- og organisationsudvikling. Distrikt Nordsjælland skal være et eksempel til efterfølgelse, hvor der bliver sat fokus på politikudvikling med fokus på lokale, nationale og globale områder. Ligeledes skal distriktet være foregangsmænd hvad angår åbenhed, medinddragelse, samarbejde og god kommunikation.

Distriktet skal bistå afdelingerne med mandskabskraft og videnskapacitet, således afdelingerne kan opnå de lokalt fastsatte mål.
Distriktet skal arbejde overordnet med tilmelding til landsdækkende og regionale (samarbejde med København) arrangementer, ligesom distriktet skal koordinere afdelingsaktiviteterne (både internt og i samarbejdet), så de mindst muligt ligger på samme tidspunkter, således at medlemmer opnår bredest mulige aktivitetstilbud.
Det kræver høj grad af kommunikation og samarbejde, som bør koordineres med fælles information. Således bør Distrikt Nordsjælland fortsætte samarbejde med bladet FRIHED, og deltage i møder i København, for derved at opnå mest indflydelse på vegne af medlemmerne.

4 bud på Fremtiden

Mere lokal aktivitet

I dag er de nordsjællandske afdelinger ramt i høj grad ramt af inaktivitet af flere årsager. Derfor skal der sættes primær fokus på afdelingsaktivitet, da afdelingerne er dem som i sidste ende er bærer af et stærkt distrikt, og dem som sikrer en lokal repræsentation og medinddragelse. Så handler det om prioritering af de aktive. Med så få aktive i opstartsperioden bør man prioritere afdelingernes aktivitetsniveau, som kan skabe en solid grobund for videre aktivitet.

1. Koncentreret fokus på afdelingerne - Bistå dem med hjælp
2. Koordiner afdelingsaktiviteterne, så flest mulige kan deltage
3. Hjælp med rekruttering


Direkte kommunikation

I dag er der desværre en svag kommunikation på tværs af afdelingerne på alle niveauer. Dette styrkes ved en generel åbenhed og ærlighed overfor fremtidige problemstillinger. Ligeledes er det en ledelsesopgave at sikre en mødekultur, hvor alle inddrages og deltager i distriktets beslutninger (ret og pligt).

1. Hurtig kommunikation
2. Brug Facebook
3. Giv besked i god tid


Politik i centrum

DSU på lokalt plan de senere år misrøgtet den lokale politikudvikling. Det har skabt et stort skel mellem menige medlemmer og politikudviklerne. Distriktets opgave bliver, at sikre en lokal repræsentation og medinddragelse gennem devisen om ”politik i centrum”.På det organisatoriske punkt mangler DSU i forskellige led (uvilkårligt af hinanden) en konsekvent ledelsesstil. Der mangler i høj grad struktur og forberedelse i dele af organisationen. Distriktet skal sætte sig i spidsen for, at sikre en høj grad af forberedelse og høj succesrate i afholdelse af aktiviteter.

1. Hurtig rapportering fra landsledelsesmedlemmerne
2. Afhold formøder til landsledelsesmøderne
3. Motiver til lokal politikudvikling


Fagligt samarbejde

DSU er påbegyndt et styrket samarbejde med andre af arbejderbevægelsens organisationer. Men vi kan nå meget længere gennem en stærkere koordineret indsats, som vil styrke hele arbejderbevægelsen både politisk og organisatorisk. Distriktet skal bistå en mere overordnet og konsistens linje i samarbejdet både i det daglige arbejde og når vi går på kampagne. Det er oplagt at inddrage Faglig Fraktion i arbejdet.

1. Indgå samarbejde med Faglig Fraktion
2. Inddrag fagbevægelsen i store arrangementer
3. Flere kampagner på tekniske skoler

Presseklip: "Jeg er træt af Lomborg-generationen"

I forbindelse med DSU's kongres udkom DSU Hovedstadens medlemsblad i en kongresudgave.

Der kunne man læse et interview med mig omkring mit klimaudspil.

Læs artiklen under Presseklip

Presseklip: DSU ønsker bedre integration

Bragt i Frederiksborg Amts Avis

Socialdemokratisk Ungdom (DSU ) i Hillerød ønsker at trække nydanskere ind i foreningslivet for at skabe bedre integration . Dertil vil de bruge såkaldte "kulturguides".

Hillerød: DSU Hillerød foreslår, at der i næste års budget oprettes en pulje, hvorfra foreninger kan søge om et par timers ugentligt løntilskud til medlemmer, der henter og bringer nydanskere til foreningsaktiviteterne.

- Mange nydanskere har svært ved at få foden indenfor i det danske samfund, fordi de ikke har nok berøring med foreningslivet. Foreningerne lukker sig ubevidst om sig selv, og nydanskerne tager ikke selv initiativ til at dukke op, hedder det i en pressemeddelelse fra DSU Hillerøds generalforsamling i lørdags.

DSU Hillerød kalder disse medlemmer for "kulturguides" og tror, at pengene vil være godt givet ud.

- Kulturguides skal ikke kun være der for kommunens unge. Det er mindst lige så vigtigt at få mor og far ud i foreningslivet, som det er at få børnene meldt ind i en sportsklub. Alle undersøgelser viser, at nøglen til beskæftigelse er et stort netværk, og på den måde kan kulturguides gavne alle i Hillerød. Foreningerne får flere aktive medlemmer, vores nydanskere får udvidet deres netværk, og beskæftigelsen får et hak opad, konstaterer DSU 'er og S-byrådsmedlem, Mikael Lemberg.

Formand for DSU Hillerød, Jonas Witt Hansen, supplerer:

- Kulturguiderne skal også kunne søge om økonomisk støtte til de, der ikke selv har råd til at betale foreningskontingenterne. Det må ikke være pengepungen, der afholder nydanskere fra at tage del i samfundet.

Udtalelserne er vedtaget på DSU Hillerøds generalforsamling den 15. marts.

Billedtekst: Jonas Witt Hansen, DSU -formand, og Mikael Lemberg, byrådsmedlem (S), foreslår, at kulturguides i foreningerne skal hjælpe med integrationen.

Kommunikationskrise i S

Mette Frederiksen (S) tager bladet fra munden og siger blot det som alle andre end S selv har sagt i lang tid. Socialdemokratene er i krise. Modsat Mette, så mener jeg i høj grad, at det handler om kommunikation.

I Politiken kan man læse Mette Frederiksen udtalelser om krise i Socialdemokraterne, men at det primært handler om hvordan man forholder sig til afgørende politiske spørgsmål.

Det kan så ment være rigtigt nok, men jeg er bange for, at man undervurderer hvor meget timet og klar kommunikation betyder. Lad mig taget et eksempel, som kun er to dage ældre end Mettes udmelding. Det er politisk ordfører Henrik Sass svar på endnu en dårlig meningsmåling, hvor han afviser, at der er tale om krise... To forskellige udmeldinger fra S-ledelsen på blot to dage, om en så vigtig ting, som analysen om hvor man befinder sig henne, det er dårlig kommunikation. Et er at Mette rent faktisk undergraver Sass kommentar, det andet er at vælgerne simpelthen ikke kan finde hoved og hale på hvad Socialdemokraterne mener. Hvordan skal man lede et land med 1 mio. ansatte, når man ikke kan styre en folketingsgruppe på 45 (eller blot en gruppeledelse på 6-9 prs., alt efter hvordan man tæller)?

Socialdemokraterne skal være bedre til 3 ting grundlæggende ting. Et er at kommunikere ens. Det hjælper ikke med flere forskellige udmeldinger på samme sag (også selv om der er gået et par uger). Og så skal der kommunikeres klart. Det betyder bl.a. at man siger det som er relevant og ikke alt muligt andet. Og så betyder det, at man er konkret, simpel og præcis i sin kommunikation. Ikke alle mulige overordnede flotte ord om politik på alle hylder, progressivitet, moderne og visionær. Fortæl konkret hvad man vil - og ikke andet.
Og så skal man kommunikere holdninger til sin egen politik, og ikke kun kommentarer regeringens politik. Jeg vil ikke bare høre om, at det går dårligt til i folkeskolen eller på sygehusene. Jeg vil høre hvad Socialdemokraterne vil gøre ved problemet.

Først når man når gør det, kan Socialdemokraterne komme ud af krisen.

Hvad skal vi med de gule?

Bragt i Ekstra Bladet 1. marts 2008

De uafhængige fagforeninger har haft en massiv fremgang de seneste par år. Det ved alle. Men ingen ved, hvad de laver, og hvad de bruger de mange fagforeningskontingenter til? Det er stadigvæk de organiserede fagforeninger, der forhandler overenskomst. Det er dem, der driver interesseorganisation for lønmodtagerne i politiske høringer. Og det er dem, der forsøger at sætte den politiske dagsorden, så lønmodtagerne bliver tilgodeset. De har nu kæmpet i over hundrede år for lønmodtagerne og gjort det fremragende.

Jeg har endnu ikke set de gule skabe andre resultater end at kræve penge ind og nyde godt af de organiserede fagforeningers evne til at forhandle. Så sig mig engang: Hvad skal vi overhovedet med de gule?

NYT KLIMAUDSPIL

Jeg har til DSU Hovedstadens repræsentantskabsmøde udarbejdet et forslag til DSU's klimapolitik.

Det kan læses her: DOWNLOAD

Det skal nævnes, at udspillet er for min regning alene.

Hovedprincipperne bag udspillet kan læses i dette indlæg

Handling kræves nu

Presseklip - indlæg i DSU Hovedstadens medlemsblad, FRIHED

Af Jonas Witt Hansen, Formand DSU Hillerød

Til DSU Hovedstadens repræsentantskabsmøde i februar vil jeg fremlægge et udspil til en ny klimapolitik for DSU. Det vil jeg, fordi DSU har brug for, at give et kvalificeret svar på et af dette århundredets største udfordringer. Allerede nu ser vi klimaforandringerne ramme os.

Det er vigtigt, at DSU går forrest i kampen for stærke visioner og ambitiøse målsætninger, men også for solidaritet og retfærdighed. Det handler om moral, om at sikre bæredygtigheden mellem generationer og steder.

Jeg mener det er vigtigt, at vi stiller nogle overordnede principper og målsætninger for klimaindsatsen. Principperne skal sætte rammen for hvordan vi løser klimaudfordringerne, og ambitiøse målsætninger skal sikre os, at vi når målet. Vi har ikke råd til at spilde tiden. Det er vigtigt der sker handling nu, og vi kan ikke tillade os, at tage et sabbatår eller to undervejs. Vi har brug for en konstant indsats mod det stigende drivhusgasudslip.

Principperne for klimaindsatsen:

1. Global bæredygtighed er essentiel.
Det er vigtigt at vi tager ansvar for de handlinger vi foretager os. Det har en konsekvens for mennesker i en tid efter os. Vi skal sikre, at vi forbedrer levevilkårene, så vi kan efterlade en bedre verden til næste generation. Nu er vi på vej mod, at give næste generation store problemer, som de ikke selv kan løse.

2. Målet er uafhængighed af fossile brændsler
På sigt skal vi være uafhængige af fossile brændsler. Olieprisen er stærkt stigende. Det skyldes mange ting, men en fortsat mindre mængde olie, vil kun få prisen til at stige. Samtidig er det ikke holdbart at vores energiforsyning er baseret på ustabile regioner i Mellemøsten.

3. Prioritering er en nødvendighed
Prioritering er nærmest blevet et fyord, efter at Lomborg er blevet kørt ud på et sidespor. Men hans pointe om prioritering må ikke forsvinde. For selvfølgelig skal der prioriteres – men det er mellem løsningsmodeller og ikke indsatsområder. Vi skal vælge udledningsminimale løsninger, og derfor skal DSU også gå forrest i kampen for at stoppe udbygningen af kulkraft i Danmark. Ligeledes skal vi fordre mellem løsningsmodeller som Danmark kan drage fordel af. Her vil det være dumt at satse på atomkraft, da vores viden er mindre, og vi allerede har energiformer som skaber et samfundsmæssigt overskud.

4. Det skal kunne betale sig at være miljørigtig.
I DSU er vi fortaler for en stærk sammenhæng mellem pligter og rettigheder. Men på miljøområdet er der opstået en skævvridning, hvor det ikke kan betale sig at være miljørigtig. Det skal ændres. Det skal betale sig at handle miljøkorrekt. Det gælder økonomisk, hvor skat og afgifter må indstilles, så vi opnår en social- og miljømæssig retfærdighed. Men vi skal også sikre, at mennesker har mulighed for at agerer miljørigtigt. For eksempel skal vi gøre miljørigtige alternativer mulige, billige og fleksible. Et godt eksempel er den kollektive trafik som skal gøre billigere. Der skal satses på bedre mulighed for at bruge toget frem for bilen. Vi kan gøre rejsetid til arbejdstid, og vi kan øge udbuddet af transportløsninger (flere afgange, flere stationer).

5. Forureneren betaler.
Et princip som passer godt ind i at handle miljørigtigt. Forureneren må tage ansvar for hans handlinger. Samtidig er det et godt incitament til at forlade forureningens vej, og hjælpe fællesskabet til at nedbringe miljøpåvirkningen.

6. Løsningsmodeller må ikke bidrage ekstraordinært til den globale opvarmning.
Hvis vi skal opnå en konstant nedbringelse af drivhusgasser, har vi ikke plads til projekter som bidrager ekstraordinært til den globale opvarmning. Derfor må projekter udformes miljørigtigt. Et godt eksempel er boligbyggeriet, som med hjælp af moderne miljøteknologi (isolering, alternativ energi) kan sænke varme- og energiforbruget betragteligt.

7. Tilpasning er en nødvendighed.
Vi har desværre sovet i timen, så klimaforandringerne er allerede over os. Og mange af disse forandringer irreversible. Derfor er tilpasning en nødvendighed. Derfor må i indarbejde tilpasning i vores strategi.

Målsætningerne for klimaindsatsen:

Få men meget klare målsætninger er nødvendigt, så vi kan sikre os, at vi er ”on track” med vores nye projekt.

1. 100 pct. af Danmarks energiforbrug i 2025 kommer fra vedvarende energi.
En målsætning som allerede blev formuleret i forbindelse med skolestarten. Den er ambitiøs, men absolut er realiserbar. Ingeniørforeningen udgav en rapport som beskrev hvordan vi kunne opnå 100 procent i 2030. Det handler ikke om hvorvidt vi har teknologien, men om vi har den politiske vilje.

2. CO2-udslip sænkes hvert år.
Vi har ikke råd til sabbatår eller dårlige undskyldninger. Kravet er klart, og værkstøjskassen er fyldt med løsninger. Værsgo at tag fat.

3. Danmark skal være førende inde for miljøteknologi.
Danmark oplever en stigende eksport indenfor miljøteknologi. Skal denne udvikling fortsætte må vi sikre os gode forhold for branchen. Vi må sikre at der er forskningsmidler til rådighed. At producenterne har mulighed for at fremvise deres projekter, og at ny teknologi modnes til markedsvilkårene.

Klimaoplægget er et ambitiøst bud på hvordan vi kan løse klimaudfordringerne, og jeg håber at oplægget kan bidrage til en kvalificeret debat, hvor det handler om hvordan vi løser problemerne. Vi er kommet dertil, hvor vi ikke længere skal diskutere hvorvidt menneskeskabt global opvarmning bidrager til klimaforandringer. Vi må kræve handling nu.

Hvad skal det til for?

Politiken skriver at klimaminister Connie Hedegaard har tænkt sig, at nedsætte en klimakommission, som skal give et bud på hvordan fossile brændsler kan erstattes af vedvarende energi. Hvorfor? spørger jeg bare.

Det er med utrolig stor undren jeg læser, at der skal nedsættes en klimakommission. Selvfølgelig er jeg enig i målet, men der er absolut ingen grund til at nedsætte endnu en kommission. Man kender ganske udmærket virkemidlerne. Og der er masser af rapporter at tage af. Både Teknologirådet og Danmarks Ingeniørforening har givet ganske præcis og meget uddybende og detaljerede svar.

Ligeledes kan man undre sig over, hvorfor Connie Hedegaard pludselig mangler svar, når hun ikke har bestilt andet de sidste par år end, at moralisere overfor både danske borgere som fjerne stater om klimaproblematikken. Selv statsministeren har stolt forklaret amerikanerne hvordan man skal gøre og gør (gjorde er den korrekt bøjning for andre end regeringen) i Danmark.

Svaret skal måske findes i at ovenstående rapporter er for ambitiøse. Deres mål ligger på hhv. 60 % vedvarende energi i 2025 og 100 % VE i 2030. Det nærmeste vi er kommet et svar fra regeringen er 100 % VE 2075!

Ligeledes skal det siges, at man er begyndt at brokke sig over EU’s mål, som anklages for at være for høje. Igen et tegn på, at regeringen endnu ikke mener, at klimaspørgsmålet er vigtigt nok. Og endnu gang viser regeringen, at den er fuld af lovord og skåltaler. Men når det kommer til reel handling, så dumper VK.

Så meget for det brede flertal

Analyse

Regeringen vandt valget, bl.a. for at love at arbejde for brede forlig henover midten. Men nu er det blevet hverdag igen. Asylaftalen er en aftale mellem VKO og det er flertal mod regeringen trues nu med økonomiske sanktioner, benægtelse af FT-flertal og trusler om valg.

Under valgkampen hørte vi igen og igen Anders Fogh Rasmussen talen om brede forlig. Han havde set skriften på væggen og set Ny Alliances fremgang. Men Ny Alliance blev ikke tungen på vægskålen og VKO kunne fortsætte.

Det betød at den nye asylaftale blev et spil mellem VK og Dansk Folkeparti. Integrationsministeren skar igennem, et bredt forlig ville kræve måneders forhandlinger og man ville alligevel ikke komme frem til et fælles resultat - at oppositionspartierne aldrig var blevet indkaldt til egentlig forhandlinger, ses blot som en parantes i Birthe Rønn Hornbechs opfattelse.

At en alternativ aftale nu er opstået på samme tid, ovenikøbet med et flertal bag sig, gør ikke situationen mere troværdig for hverken Fogh eller Rønn Hornbech. Og løjtnanterne er sat i spil, alt imens DF puster sig op.

Det går nu ud over grønlænderne (som stemmer for oppositionens forslag), som trues med at blive trukket i bloktilskud. Jeg forstår udemærket Pia Christmas-Møllers undren over demokratiopfattelsen hos VKO. For det er aldeles uhørt at drage sådanne konsekvenser, ligesom smædekampagnen mod situationen i Grønland inddrages i et speget spil og asylansøgers forhold ikke gavner nogen parter.

Men Venstre og Konservative er åbenbart hunderæd for at DF vil vise sin sande magt, og vil derfor gøre alt for at oppositionens forslag bliver en realitet. Søren Pind opfordrer til at overhøre et evt. flertal, og en anden løjtnant; de konservatives politiske ordfører Henriette Kjær truer nu med lynvalg for at rense luften!

Der bliver selvfølgelig intet lynvalg, det er ingen interesseret i kun få måneder efter sidste valg. Men det er ganske visende for den magt som DF besidder, og VK er bange for at vælgerne vil se det. Derfor trues alt og alle med sanktioner.

Så meget for det brede flertals skyld..