mandag, juni 16, 2008

En klimaaftale haster - men vent til 2009

CO2-udslippet steg sidste år 3 %, hvoraf Kina stod for 2/3. Samtidig har Bush antydet, at en klimaaftale kan komme på plads allerede i hans præsidentperiode - dvs. i december 2008. Jeg troede ikke jeg skulle sige det, men jeg mener vi skal vente til København i 09.

Det skal vi fordi vi til den tid står med en ny amerikansk præsident, og jeg tror på at vi kan opnå en bedre aftale på det tidspunkt. Selvom en aftale haster, kan aftalen blive for dårlig og uambitiøs fordi der vil gå en rum tid før vi får en ny. Den eneste der taler imod en dårlig aftale nu er, at Bush på det tidspunkt ikke burde være fastlåst af valgkampsdonerer og lobbyister.

Men der er andre aktører end Bush og USA. Kina's udslip stiger og stiger, og intet tyder på det ændres, selvom Kina skulle overholde deres egne klima- og energimål, fordi de nedbringer deres CO2-udslip efter stigningen i deres BNP.

Vi må stille store krav til resten af verden, det er nu det gælder. Jo Kina, Indien og andre u-lande har ret til at opnå samme velstand som os - men de har ikke ret til at begå samme dumheder som Vesten. En ny vækstperiode kan sagtens være bygget på grøn vedvarende energi - det kræver en investering nu, som giver stort afkast på sigt. Simpelthen fordi vi undgår de store udgifter ved klimaforandringer. Men så skal vi altså også komme i gang, senest i 2009.

Udfordringerne er store, men handlemuligheden og viljen er større.

Ingen kommentarer: