Hvad skal det til for?

Politiken skriver at klimaminister Connie Hedegaard har tænkt sig, at nedsætte en klimakommission, som skal give et bud på hvordan fossile brændsler kan erstattes af vedvarende energi. Hvorfor? spørger jeg bare.

Det er med utrolig stor undren jeg læser, at der skal nedsættes en klimakommission. Selvfølgelig er jeg enig i målet, men der er absolut ingen grund til at nedsætte endnu en kommission. Man kender ganske udmærket virkemidlerne. Og der er masser af rapporter at tage af. Både Teknologirådet og Danmarks Ingeniørforening har givet ganske præcis og meget uddybende og detaljerede svar.

Ligeledes kan man undre sig over, hvorfor Connie Hedegaard pludselig mangler svar, når hun ikke har bestilt andet de sidste par år end, at moralisere overfor både danske borgere som fjerne stater om klimaproblematikken. Selv statsministeren har stolt forklaret amerikanerne hvordan man skal gøre og gør (gjorde er den korrekt bøjning for andre end regeringen) i Danmark.

Svaret skal måske findes i at ovenstående rapporter er for ambitiøse. Deres mål ligger på hhv. 60 % vedvarende energi i 2025 og 100 % VE i 2030. Det nærmeste vi er kommet et svar fra regeringen er 100 % VE 2075!

Ligeledes skal det siges, at man er begyndt at brokke sig over EU’s mål, som anklages for at være for høje. Igen et tegn på, at regeringen endnu ikke mener, at klimaspørgsmålet er vigtigt nok. Og endnu gang viser regeringen, at den er fuld af lovord og skåltaler. Men når det kommer til reel handling, så dumper VK.

Så meget for det brede flertal

Analyse

Regeringen vandt valget, bl.a. for at love at arbejde for brede forlig henover midten. Men nu er det blevet hverdag igen. Asylaftalen er en aftale mellem VKO og det er flertal mod regeringen trues nu med økonomiske sanktioner, benægtelse af FT-flertal og trusler om valg.

Under valgkampen hørte vi igen og igen Anders Fogh Rasmussen talen om brede forlig. Han havde set skriften på væggen og set Ny Alliances fremgang. Men Ny Alliance blev ikke tungen på vægskålen og VKO kunne fortsætte.

Det betød at den nye asylaftale blev et spil mellem VK og Dansk Folkeparti. Integrationsministeren skar igennem, et bredt forlig ville kræve måneders forhandlinger og man ville alligevel ikke komme frem til et fælles resultat - at oppositionspartierne aldrig var blevet indkaldt til egentlig forhandlinger, ses blot som en parantes i Birthe Rønn Hornbechs opfattelse.

At en alternativ aftale nu er opstået på samme tid, ovenikøbet med et flertal bag sig, gør ikke situationen mere troværdig for hverken Fogh eller Rønn Hornbech. Og løjtnanterne er sat i spil, alt imens DF puster sig op.

Det går nu ud over grønlænderne (som stemmer for oppositionens forslag), som trues med at blive trukket i bloktilskud. Jeg forstår udemærket Pia Christmas-Møllers undren over demokratiopfattelsen hos VKO. For det er aldeles uhørt at drage sådanne konsekvenser, ligesom smædekampagnen mod situationen i Grønland inddrages i et speget spil og asylansøgers forhold ikke gavner nogen parter.

Men Venstre og Konservative er åbenbart hunderæd for at DF vil vise sin sande magt, og vil derfor gøre alt for at oppositionens forslag bliver en realitet. Søren Pind opfordrer til at overhøre et evt. flertal, og en anden løjtnant; de konservatives politiske ordfører Henriette Kjær truer nu med lynvalg for at rense luften!

Der bliver selvfølgelig intet lynvalg, det er ingen interesseret i kun få måneder efter sidste valg. Men det er ganske visende for den magt som DF besidder, og VK er bange for at vælgerne vil se det. Derfor trues alt og alle med sanktioner.

Så meget for det brede flertals skyld..