fredag, maj 01, 2009

Globale værdier - lokale initiativer

Bragt i DSU Hillerøds 1. maj avis - læs den her

Endnu engang når vi 1. maj - årets festdag. 1. maj er dagen hvor vi fejrer værdier som frihed, lighed og solidaritet. 1. maj er også dagen hvor DSU Hillerød for alvor skyder gang i kommunalvalgkampen under mottoet: ”HilleRØD - Ja tak!”.

For DSU Hillerød handler det ikke bare om højtflyvende værdier, men om værdier som knyttes til konkret politik. Sådan udvikler vi politik i DSU Hillerød og sådan er også de 10 HilleRØD-principper (se vedlagte folder) blevet udarbejdet.

HIlleRØD-principper er vores bud på hvordan Hillerød skal udvikle sig i fremtiden. Vi vil et Hillerød, hvor alle tager ansvar for integration, kultur og udvikling.

Vi vil have et Hillerød som positionerer sig som Nordsjællands metropol. Men det kræver at vi tør tænke ud af boksen, og det kræver at vi trodser gamle traditioner
Dette tiltag vil være vores bidrag til kampen for velfærd. Vi har hjertet med i denne sag. Det betyder noget for os.
Men vi er oppe mod en modstander som ikke er bleg for at gå under dække for at kæmpe den samme sag.

Venstres Klaus Markussen har ført valgkamp i mange måneder nu. Han bruger simpel populisme og flade floskler.

Men i DSU ved vi, at vi socialdemokrater med Kirsten i spidsen kan afsløre hans tomme retorik. For vi ved hvad socialdemokrater tror på, står for og kan.
Vi tror på udvikling frem for stilstand.
Vi står for solidaritet frem for egoisme.
Og vi kan vinde det kommende byrådsvalg med argumenter og åbenhed – og med en fremragende borgmester i Kirsten Jensen!

Midtersiderne i DSU Hillerøds 1. maj-avis

1 kommentar:

Anonym sagde ...

behovet for at se:)