Om 100 dage starter COP15 – klimatopmødet i København. Om 100 dage begynder de afsluttende forhandlinger om en ny klimaaftale. En aftale som nu mere end nogensinde vil blive blandt de vigtigste i menneskehedens historie – uanset hvor ambitiøs aftalen måtte blive. Ja, det er store ord jeg bruger. Men mindre kan simpelthen ikke gøre. Allerede for 2 år siden da IPCC (FN’s klimapanel) udgav deres seneste rapport så forudsigelserne for fremtiden dystre ud. I dag 2 år senere ser det bestemt ikke bedre ud. Nye rapporter offentliggøres til stadighed og kan man konkludere samlet, må det blive af vi følger de værste scenarier og af disse er værre en først antaget i IPCC’s rapport.
Så gik man og troede at forhandlingerne i København var vigtige, så er det endnu vigtigere – og nødvendige. IPCC fortæller (i 2007), at skal vi undgå de værste scenarier (en temperaturstigning på mere end 2 grader), så skal verdens samlet udslip af drivhusgasser falde fra 2015 og 2050 skal udslippet være reduceret med mellem 80-95 % for de vestlige lande. Skal vi nå disse mål er en ambitiøs aftale i København mere end nødvendig. En dårlig aftale eller en udskydelse af en aftale er ikke en mulighed.
Fordelen er at den omstilling som vi må forvente os, kan give os rygstødet til en ny og forbedret økonomi, en bere sundhed og et bedre miljø – intet mindre.
Jeg vil frem til og under COP15 blogge så meget som tiden tillader mig omkring mit syn på forhandlingernel.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar