I sidste uge deltog jeg i Come2gethers højskolearrangement på Løgumkloster - det kom der følgende 2 artikler ud af i JydskeVestkysten i hhv. papirudgaven og netudgaven.JV: Kursister vil give miljøet en hånd
LØGUMKLOSTER: På lørdag drager 85 kursister fra Løgumkloster Højskole til København for at gøre opmærksom på klimaproblemerne, og ikke mindst hvad der kan gøres ved dem.
De skal sammen med kursister fra 11 andre danske højskoler gå fra Christiansborg til Nytorv, og undervejs vil de aflevere syv løfter til politikerne. Det kan være forslag til politiske tiltag, der kan gavne klimaet og mindske udledningen af CO2, eller blot gode råd, man kan bruge i hverdagen.
Det fedeste ved at være her har været at møde en masse unge fra hele verden, som har den samme observans som en selv, siger Julie Skak fra Sorø, som sidder ved et bord på højskolens gang og snakker klimapolitik med to andre kursister, Jonas Witt Hansen fra Hillerød og Kristian Louis fra Falster.
"Kurset er en oplagt mulighed for at dele den viden, vi har, om hvordan man ser klimaforandringer rundt omkring i verden"
Kurset er en oplagt mulighed for at dele den viden, vi har, om hvordan man ser klimaforandringer rundt omkring i verden, siger Jonas Witt Hansen , inden Kristian Louis supplerer.
Intentionen med det netværk, vi skaber, er netop, at vi skal finde ud af, hvordan vi får alle med. Hele den uddannelse inden for en grøn tankegang er noget af det mest inspirerende, vi har været med til.
I løbet af ugen har der været en række foredrag og workshops på højskolen, ligesom eleverne har sejlet i kano og haft caféaftener. Foran højskolen står en række håndgribelige eksempler på de tankestrømme, der flyder mellem kursisterne.
LØGUMKLOSTER: Der debatteres livligt på Løgumkloster Højskole i disse dage.
Hele ugen har 85 engagerede unge fra hele verden været samlet på højskolen for at snakke klima, danne netværk og udveksle erfaringer.
I weekenden tager de til København for at mødes med kursister fra flere andre danske højskoler og i fællesskab overrække syv løfter til politikerne. De kan handle om politiske tiltag eller mindre ting, man kan ændre i hverdagen for at gavne miljøet.
– Man kan ikke starte med at redde verden. Jeg tror på, man skal starte i det små, siger en af deltagerne, Maria Kjølby, som er rejst til Løgumkloster fra Nordjylland.
De mange elever kommer fra vidt forskellige lande og egne af Danmark. Men de har engagementet og idealismen til fælles.
"Mit engagement kommer, fordi jeg føler, det er uretfærdigt, at
klimaforandringerne rammer så skævt, som de gør"
– Mit engagement kommer, fordi jeg føler, det er uretfærdigt, at klimaforandringerne rammer så skævt, som de gør, siger Jonas Witt Hansen fra Hillerød, som mener, at u-landene betaler prisen for den industrialiserede verdens Co2-udledning.Kurset varer en uge og kaldes COme 2gether.



Ingen kommentarer:
Send en kommentar