S-kurs: Taktisk fornuftigt - politisk dumt

I disse uger er den politiske dagsorden sat af irakerne i kirken og af et forslag fra Konservative om burkaforbud. Socialdemokraterne har støttet op om regeringens holdning til irakerne og S støtter et burkaforbud. Begge dele giver mening ud fra et taktisk perspektiv – men politisk er jeg og store dele af partiets bagland uenig.

Lad mig starte med at forklare hvorfor jeg mener at Socialdemokraternes udmelding faktisk er fornuftigt i taktisk henseende. Havde Socialdemokraterne ikke fulgt regeringen i asyl-sagen ville anklagerne om den gamle og nu henladte udlændingepolitik dukke op igen (godt eksempel på hvor lidt nuanceret vores mediebillede er). Istedet valgt Helle Thorning-Schmidt at bakke op om regeringen – og her var Nyrups (og Lykketoft, Frank Jensen, Svend Auken og Ritt Bjerregaard – kunne de dog havde været så enige tidligere) udmelding faktisk udemærket, fordi Helle mulighed for at bevise sin position som partiformand, samtidig med den nye linje virkelig blev fastlagt. At Nyrup så samtidig kunne appelere til resten af vælgergruppen kan måske betyde at man ikke mister betydeligt på denne sag. Dermed bonus for at partiet får en gangs skyld kom godt ud af et sag som omhandlede flygtninge og udlændinge.

Måske var det også derfor man valgte samme strategi da de konservative forslog et burkaforbud. Socialdemokraterne vil være strammere og støttede op om forslaget – selvom det sjældent ses at man laver lovgivning for mindre end 100 personer.

Det er ikke kun pga en smal lovgivning at jeg er uenig i burkaforbud. Jeg synes selv at det er forkert at kvinder i Allahs hellige navn undertrykkes i klæder der om sommeren må betegnes som alt for varmt. Men resultatet at en sådan lovgivning vil ikke betyde at kvinderne smider burkaen, men blot bliver hjemme – så meget for den integrationsproces.

Når det kommer til irakerne i kirken har jeg normalt den holdning at når man har fået afslag på asyl, så må man rejse hjem. I denne sag er der dog mange ting som er ikke er normalt. For det første er det stadig farligt at færdes selv i de fredeligste dele af Irak, ligesom der ikke findes en hjemsendelsesaftale med Irak (at man så prøver at presse den irakiske regering med økonomiske sanktioner er fuldstændig vanvittigt).

Samtidig har sagsbehandlingen af irakerne simpelthen været så fyldt med fejl, at de irakiske myndigheder slet ikke kendte til flere af dem. Derfor er mit forslag ganske enkelt at man vælger at genåbne sagerne og samtidig tager hensyn til situationen i Irak.