Under COP15 er det kommet frem, at den Danmark samme med bl.a. USA og Storbritianien står bag et udkast til en mulighed klimaaftale. Problemet er ikke at Danmark, trods værtsrollen, har arbejdspapirer - problemet er indholdet som er for uambitiøst.
I udkastet som kan læses på The Guardians hjemmeside lægges der op til at verdens samlede CO2-udslip skal toppe i 2020, det er 5 år senere end FN's anbefalinger.
Betydningen er todelt - enten vil det, hvis man ser det "positivt", betyde en drastig reduktion efter 2020, men risikoen for at opvarmningen bliver selvforstærkende er stærkt forøget (da den samlede mængde af drivhusgasser vil være højere end hvis peak-året er 2015).
Den mere negative betydning er at vi simpelthen ikke har mulighed for at nå at mindske indholdet af CO2 i atmosfæren tidsnok. Mulige selvforstærkende virkemidler er bl.a. afsmeltningen af is, herunder afsmeltningen af den rusiske tundra, hvor der er begravet millioner af tons af metan som kan øge indholdet af drivhusgasser i atmosfæren betydeligt.
At Danmark vælger at lave et udkast er i sig ikke et problem, men når indholdet ikke bruges til at presse de lande som sidder med nøglen til en løsning, så bidrager det kun til konflikt.
torsdag, december 10, 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)



Ingen kommentarer:
Send en kommentar