lørdag, maj 23, 2009

Mikael en central spiller i DSU's arbejde

Skrevet til www.lemberg.dk

Selvom jeg lige nu står midt i en vigtig Europaparlamentsvalgkamp vil jeg alligevel bruge nogle minutter på at skrive mit første indlæg på Lemberg.dk. Som formand i DSU i Hillerød vil jeg løbende skrive indlæg om vores politiske arbejde.

Forberedelserne til efterårets kommunalvalgkamp startede allerede da sidste valgkamp sluttede. Allerede der gjorde vi os de første overvejelser omkring hvordan næste valg skulle forløbe.

Den vigtigste ting vi lærte var, at 3 DSU-kandidater til samme valg sjældent giver et godt resultat – kandidaterne tog simpelthen stemmer fra hinanden, og det endte med at Mikael blev førstesuppleant, mens ingen af de to andre kandidater kom rigtig tæt på. Siden kom som bekendt Mikael i byrådet da Nick Hækkerup blev valgt til Folketinget.

Derfor har vi i denne valgkamp valgt kun at have en kandidat fra DSU. Det betyder ikke at vi ikke støtter resten af holdet, for det gør vi. Men det betyder at Mikael er central del af vores arbejde.

Igennem de seneste år har vi brugt meget tid på lokale diskussioner og haft lokale oplægsholdere om bl.a. ungdomshus og kommunens økonomiske situation. På baggrund af de diskussioner har vi lavet de 10 HilleRØD-principper. Disse principper, hvor Mikael har været en drivkraft i udviklingen, bliver kernen i vores valgkamp, som vil gå under navnet ”HilleRØD - Ja tak!”.

I mit næste indlæg vil jeg fortælle mere om arbejdet med vores 10 HilleRØD-principper. Vi glæder os til at diskutere en masse politik med Hillerøds borgere, og håber at rigtig mange Hillerød-borgere vil tage del i debatten!

Læs mere om Mikael Lemberg på http://www.lemberg.dk/

fredag, maj 01, 2009

Globale værdier - lokale initiativer

Bragt i DSU Hillerøds 1. maj avis - læs den her

Endnu engang når vi 1. maj - årets festdag. 1. maj er dagen hvor vi fejrer værdier som frihed, lighed og solidaritet. 1. maj er også dagen hvor DSU Hillerød for alvor skyder gang i kommunalvalgkampen under mottoet: ”HilleRØD - Ja tak!”.

For DSU Hillerød handler det ikke bare om højtflyvende værdier, men om værdier som knyttes til konkret politik. Sådan udvikler vi politik i DSU Hillerød og sådan er også de 10 HilleRØD-principper (se vedlagte folder) blevet udarbejdet.

HIlleRØD-principper er vores bud på hvordan Hillerød skal udvikle sig i fremtiden. Vi vil et Hillerød, hvor alle tager ansvar for integration, kultur og udvikling.

Vi vil have et Hillerød som positionerer sig som Nordsjællands metropol. Men det kræver at vi tør tænke ud af boksen, og det kræver at vi trodser gamle traditioner
Dette tiltag vil være vores bidrag til kampen for velfærd. Vi har hjertet med i denne sag. Det betyder noget for os.
Men vi er oppe mod en modstander som ikke er bleg for at gå under dække for at kæmpe den samme sag.

Venstres Klaus Markussen har ført valgkamp i mange måneder nu. Han bruger simpel populisme og flade floskler.

Men i DSU ved vi, at vi socialdemokrater med Kirsten i spidsen kan afsløre hans tomme retorik. For vi ved hvad socialdemokrater tror på, står for og kan.
Vi tror på udvikling frem for stilstand.
Vi står for solidaritet frem for egoisme.
Og vi kan vinde det kommende byrådsvalg med argumenter og åbenhed – og med en fremragende borgmester i Kirsten Jensen!

Midtersiderne i DSU Hillerøds 1. maj-avis