Læserbrev sendt til Hillerød Posten & Frederiksborg Amts Avis
Af Jonas Witt Hansen, formand DSU Hillerød
VU har bekendtgjort at de vil riste røde pølser i anledning af Kulturnatten i Hillerød. d. 25. september. Når VU bare vil genbruge gamle kampagneideer, kan vi vel også lige så godt genbruge gamle læserbreve. Følgende blev bragt i Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis medio april:
Endnu engang skal vi være vidne til VUs årlige, og stadig mere kvalmende, pølsehappening, hvor eneste lyspunkt må være at pølserne ikke kan blive mere forkullede.
I DSU Hillerød efterlyser vi, at VU vokser sig op til en politisk ungdomsorganisation og begynder at komme med politiske forslag til hvordan Hillerød skal udvikle sig.
I DSU Hillerød har vi lanceret HilleRØD-principperne for moderne socialdemokratisk kommunalpolitik på bl.a. integrations-, trafik- og boligområdet. Disse principper skal være med til at skubbe til den værdipolitiske debat i Hillerød fordi vi har behov for denne debat for at udvikle os som by.
I DSU håber vi, at VU vil droppe deres forkullede pølsehappening og skifte stil og istedet kommentere på politiske udspil – De kunne starte med at komme med en holdning til HilleRØD-principperne som kan læses på www.facebook.dsuhillerod.dk
onsdag, september 23, 2009
torsdag, september 17, 2009
Endnu et ligegyldigt greenwash-produkt på markedet
Den anden dag lancerede Harboe en ny øl - en såkaldt klimaøl. Den skulle spare 8 procent af CO2-udleningen. Jeg er bestemt ikke imponeret. For mig at se er det endnu et produkt i rækken af greenwash-produkter.Greenwash er når virksomheder/politiker oa. laver tiltag som fremstår klimavenlige men i virkeligheden ikke er det, eller skjuler over resten af sortimentet (det være sig både produkter som politik) ikke er klimavenligt.
Jeg falder ikke i svime over et produkt som for lavet et nyt klimaprodukt hvis resten af deres produktion ikke følger med. Hvad er fx Harboes klimaøl værd hvis resten (og langt størstedelen) af produktionen ikke for mindsket deres CO2-udledning? Ikke en skid!
Først den dag virksomheder (og politiske partier) laver helhjertet og omfangsrige klimaløsninger bliver jeg imponeret - ikke før.
fredag, september 04, 2009
Hvornår bliver vi fri for Lomborgs misforståede fantasiløsninger?
Endnu engang har Bjørn Lomborg og det VKO-finansieret Copenhagen Consensus kommet med nye ”løsninger” til klimakrisen (link). I bedste fald er der tale om misforstået løsninger – i værste fald kan de ikke engang Storm P konkurrere med de fantasifulde løsninger. En af Copenhagen Consensus’ (CC) løsninger virker reele nok – den gamle traver mere forskning i grøn teknologi som løsningsmodel er desværre for snævertsynet. Vi kan desværre ikke forske os ud af problemet – som jeg fortalte i sidste blogindlæg, så er klimakrisen akut. Dette har Bjørn Lomborg og CC desværre aldrig helt forstået.
De andre løsninger er dog nogle som med sikkerhed skal få grografitimerne til at blive sjovere. Kunstige skyer og vulkaner som metode til at køle jorden ned må få ethvert 10-årig barn med hang til science fiction-film til at hoppe af glæde. Desværre er dette en symptombehandling og i værste fald ved vi faktisk ikke hvordan atmosfæren vil reagere.
Et rigtigt svar fra CC ville til gengæld være at komme med bud på hvilke løsningsmodeller i de enkelte lande bedst skal satse på ud fra den primære præmis om at sænke udslippet af drivhusgasser – dernæst at sikre dette sker billigst muligt.
Men måske er det ikke noget som CC beskæftiger sig med – det giver nemlig ikke overskrifter...
Abonner på:
Opslag (Atom)


