tirsdag, maj 15, 2007

Ny Alliances skattepolitik er vanvittig!

Arbejderbevægelsens erhvervsråd har regnet på de umiddelbare udtalelser fra Ny Alliance omkring deres skattepolitik, som vil betyde at ingen skal betale mere end 40 % i skat. Udover at finansieringen ikke er på plads og de fremlagte forslag ikke virker realistiske (for hvis kommunerne kunne spare så mange milliarder, som Anders Samuelsen giver udtryk for, var det nok allerede sket). Men resultatet af sådan en skattereform vil betyde en ganske betydelig omfordeling, med de velhavende i som de allerstørste (ja nærmest eneste) vindere.

Konsekvensen heraf vil være ganske tydelig: de rigeste i samfundet vil få endnu en velstandsstigning, mens de mindre bemidledes (faktisk over halvdelen af befolkningen) velstandsstigning vil blive ædt op at nedskæringer i den offentlige sektor. Det er asocialt og det er uanstændigt. Det er ikke gavnligt for det danske velfærdssamfund, hvor princippet er, at de brede skuldre bærer det tungeste læs.

Læs AE’s beregning her:
http://www.aeraadet.dk/media/filebank/org/Nyalliance-jsj.pdf

Ingen kommentarer: